Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
give hende Sakramentet og alt, »hvyad lmun
ellers maatte ønske sig.« Saaledes gav man
hende- i samme Öjeblik, som man dömte hende
for Kætteri og som frafalden og skar hende
fra Kirken som et skadeligt Lem — alle de
Goder, som Kirken skænker sine troende.
Maaske blussede der en Gnist af menneskelig
Følelse op i den onde Dommers Hjærte; maaske
tænkte han, at det var nok med at brænde
den stakkels Skabning, at han ikke burde göre
hende helt fortvivlet ved at nægte hende
Kirkens Trøst. Maaske havde den onde Præst et
let Stænk af Fritænkeri og tillod hende at
nyde Nadveren som en Sag uden Betydning,
der dog, naar alt kom til alt, kun kunde tjene
til hendes Beroligelse og faa hende til at tie ....
Iøvrigt prøvede man först paa at göre det med
saa liden Opsigt som muligt. Man bragte det
hellige Legeme uden Messehagel og Lys. Men
Munken beklagede sig derover; Kirken i Rouen
blev lovlig underrettet derom og behagede at
vise, hvad den mente om Cauchons Dom; den
sendte Jesu Legeme med en Mængde Fakler,
et talrigt Præsteskab, som sang Litaniet og
sagde til Folket, der laa paa Knæ langs ad
Gaden: »Beder for hende !«
Efter Nadveren, som hun nød under mange
Taarer, fik hun Öje paa Bispen og tilkastede
ham de Ord: »Bisp, det er Eders Skyld, at
jeg maa lide Døden....,« og saa ytrede hun
endvidere: »Havde I sat mig i Kirkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
