Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Fængsel og givet mig gejstlige Vogtere, var
dette ikke sket.... Derfor appellerer jeg fra
Eder til Gud!«
Da hun saa fik Öje paa Pierre Maurice,
en af dem, der havde præket for hende, sagde
hun til ham: »Mester Pierre, hvor er jeg
henne i Aften?« — »Har Du ikke godt Haab
til Herren?« — »Aah jo, med Guds Hjælp vil
jeg være i Paradiset!«
Da Klokken var 9, fik hun
Fruentimmerklæder paa og blev sat paa en Karre. Paa
den ene Side af hende sad Skriftefaderen,
Broder Martin Ladvenu, paa den anden Retstjeneren
Massieu. Augustinermunken, Broder Isambart,
som allerede havde vist saa megen
Barmhjærtighed og saa meget Mod, vilde ikke forlade
hende. Man forsikrer, at den elendige
Loyseleur ogsaa kom hen til Karren og bad hende
om Forladelse. Englænderne vilde have slaaet
ham ihjel uden Grey Warwicks Mellemkomst.
Indtil det Öjeblik havde Pigen ikke
fortvivlet; undtagen maaske under Fristelsen i den
stille Uge. Hun sagde rigtignok undertiden:
»Disse Englændere vil tage Livet af mig«; men i
Grunden troede hun det ikke. Hun kunde
ikke forestille sig, at hun kunde blive ladet
helt i Stikken. Hun stolede paa Kongen og
det gode franske Folk. Hun havde
udtrykkelig sagt: »I Fængslet eller for Domstolen vil
der opstaa en Forvirring, og saa vil jeg blive
befriet . . .. befriet med stor Vælde!.... Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
