Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
for hendes Sjæl . . . Alt dette gjorde hun paa
saa gudfrygtig, ydmyg og rørende en Maade, at
efterhaanden alle blev bevægede og ikke længer
kunde holde sig. Bispen af Beauvais græd,
Bispen af Boulogne hulkede, ja sely
Englænderne græd og jamrede sig; Winchester ligesaa
godt som alle de andre.
Mon det var i dette ÖOjeblik, da alle vare
rørte, da Taarerne flød, da den enes Svaghed
smittede den anden, at den ulykkelige blev
blødgjort, ikke blev andet end simpelt hen en
svag Kvinde at hun skal have tilstaaet, at
hun indsaa, hun havde Uret, og atman kun
tilsyneladende havde skuffet hende ved at love
at udfri hende? Man kan ikke fæste for stor
Lid til de engelske Beretninger, de havde
altfor stor Interesse af at paastaa det. Paa den
anden Side skulde man daarlig kende den
menneskelige Natur, naar man kan tvivle om, at
hendes Tro har begyndt at vakle, da hun saa’
sig skuffet i sit Haab . . Har hun sagt Ordet?
Derom véd ikke en levende Sjæl noget; men
jeg er sikker paa, at hun har tænkt det.
Men om Dommerne end et Öjeblik tabte
deres Fatning, saa kom de snart til sig selv
igen. Bispen af Beauvais törrede sine Öjne og
gav sig til at oplæse Dødsdommen. Han
mindede den skyldige om alle hendes Misgærninger,
hendes Kætteri, Billeddyrkelse, Paakaldelse af
Dæmonerne, hvorledes hun var stedet til Bod,
men forført af Lögnens Fyrste — var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
