Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
ikke smærteligt at tænke sig det — igen var
falden tilbage, som Hunden vender tilbage til det,
den har brækket op. . . . Saa udtale vi da her,
at du er et raaddent Lem og som saadant skal
bortskæres af Kirken. Vi overgive dig til den
verdslige Magt, men bede den dog om at mildne
sin Dom og at lade dig slippe for at dø og at
blive lemlæstet paa dine Lemmer.
Da hun saaledes var skilt fra Kirken,
vendte hun hele sin Hu til Gud. Hun bad om
et Kors. En Englænder rakte hende et Kors,
som han hayde dannet af en Stok. Hun tog
ligefuldt med Ærefrygt mod det, kyssede det
og lagde det indenfor sine Klæder paa den bare
Krop . . . Men hun ønskede saa inderligt at
faa et Kors fra en Kirke for at holde det for
Öje, til hun døde. Den rettænkende
Retsbetjent Massieu og Broder Isambart fik sat
igennem, at man skaffede hende et fra vor Frelsers
Menighed. Mens hun omfavnede dette Kors, og
Isambart satte Mod i hende, begyndte
Englænderne at ytre, at det trak for længe ud;
Klokken maatte være henad 12 nu. Soldaterne
knurrede, og Førerne sagde: »Hvad tænker
I paa, I Præster, skal vi holde Middag her?« .
Saa tabte de Taalmodigheden, og uden at-
afvente Fogdens Befaling, sköndt han var den
eneste, det kunde sende hende i Døden,
skikkede de to Sergeanter op for at tage hende ud
af Præsternes Hænder. Ved Foden af Stil
ladset greb đe bevæbnede hende, slæbte hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
