Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
ung og billedskjøn. Men han skulde fortelle, som
Berner fortalte om kvelden ved peisen — om jagt
og tindebestigning, og han skulde love hende gevær
og ta hende med paa übestegne tinder — som Berner
lovte.
Aaja. Hun husket, da hun skjønte, moren skulde
ha et barn. Hvor hun var forpint, skamfuld,
ulykkelig ved at se det. Hun forsøkte at skjule
for moren, hvad hun følte — helt hadde det ikke
lykkedes hende, det visste hun. Først Berners angst
for sin hustru, da fødselen nærmet sig, forandret
hendes følelser. Han snakket med Jenny om det:
«Jeg er saa ræd, Jenny. Jeg er saa forfærdelig glad
i din mor, skjønner du.» Og han snakket om,
hvor syk Ingeborg hadde været, da Jenny blev
født.
Følelsen av det unaturlige og urene ved morens
tilstand gled bort for hende, mens han talte. Men
ogsaa følelsen av, at forholdet mellem hende selv
og moren var noget mystisk og overnaturlig. Det
blev hverdags og selvfølgelig — hun var blit født
og moren hadde lidt vondt for hende, og hun
hadde været liten og trængte moren, og for alt det
hadde moren holdt av hende. Og nu kom der et
litet nyt barn, som vilde trænge moren mere. Jenny
følte sig voksen med et — med sympati baade for
moren og Berner, og hun trøstet ham veslevoksent:
«Jamen du vet da, det pleier at gaa godt. Jeg
synes da næsten aldrig de dør av det, du.»
Allikevel hadde hun graatt av forlatthet, da hun
saa sin mor med det lille nye barnet, som tok al
hendes tid og al hendes omsorg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
