Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Men hun blev glad i ungen — især da Vesle*
Ingeborg blev over aaret og var den søteste, svar*
teste lille tatertroll, man kunde tænke sig — og
moren hadde et nyt spædbarn.
Egentlig hadde hun aldrig hat nogen følelse av,
at Bernerungerne var hendes søskende. De lignet
aldeles sin far. Nu betegnet hun nærmest sit for*
hold til dem som tantelig — hun følte sig næsten
som en ældre, fornuftig tante baade for moren og
barna.
Da ulykken kom, var moren baade yngre og
svakere end Jenny. Hun var blit ung igjen, fru
Winge, i sit nye lykkelige egteskap, og litt træt og
medtat og litt doven av de tre barselsenger noksaa
tæt paa hinanden. Nils var bare fem maaneder, da
hans far døde.
Berner styrtet ned en sommer borte i Skaga*
stølstinderne og døde paa stedet. Jenny var seksten
aar da. Hendes mors fortvilelse var grænsesløs ;
hun elsket sin mand og blev forgudet av ham.
Jenny forsøkte at hjælpe moren, det hun kunde.
Hvor hun selv sørget over stedfaren, sa hun til
ingen. Hun visste godt, at hun hadde mistet den
eneste kamerat, hun nogensinde hadde hat.
Efter middelskoleeksamen hadde hun gaat paa
tegneskolen og hjulpet til hjemme i huset. Berner
hadde altid interessert sig for hendes tegninger og
selv været den første, som lærte hende litt om
perspektiv og slikt — alt han kunde selv. Han
hadde trodd, hun hadde talent.
Hans hund hadde de ikke raad til at beholde.
De to smaa lubne hvalperne blev solgt, og moren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
