Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
gynde at bli naturlig. Dette tøv — som i begyndel*
sen med Gunnar — at hun var ræd for hver ny
mand, hun traf, hun skulde forelske sig i ham —
eller han i hende; hun var næsten like ræd for det,
saa uvant var hun med at nogen forelsket sig i
hende — det forvirret hende.
Man maatte da kunne være venner — ellers skulde
verden bli rigtig nydelig og forvirret. Gunnar og
hun var jo venner — trygt og solid.
Der var saa meget ved Gram, som skulde gjøre
det naturlig, om de blev venner. Egentlig hadde
de jo gaat igjennem meget av det samme.
Der var noget saa ungt og tillidsfuldt i hans
væsen overfor hende. Dette «ikkesandt» og «synes
De ikke», som han altid kom med.
Hans snak igaar om at han var forelsket i hende
— eller trodde, han var det, som han sa. Hun lo
litt for sig selv. Nei en voksen mand snakket ikke
som han til hende, hvis han for alvor var forelsket
i en kvinde og vilde erobre hende.
— Han var en søt gut, var han.
Idag hadde han slet ikke berørt det.
Hun hadde likt ham, da han sa, at hvis han
virkelig hadde holdt av sin kjæreste, maatte han jo
ha ønsket, hun skulde bli lykkelig med en anden.
X.
Jenny og Helge løp haand i haand nedover Via
Magnanapoli. Gaten var bare en trap, som førte
ned til Trajans forum. Paa det sidste trin tok han
hende ind til sig og gav hende et lynsnart kys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
