Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
«Er du gal — husker du ikke, det gjæls ikke at
kysse paa gaten her i byen —»
Saa lo de begge. En av de første kveldene
hadde to guardiar snakket til dem paa Lateran*
pladsen. De hadde gaat op og ned og kysset hin*
anden under pinjerne langs den gamle bymur.
Det sidste solstreif rørte ved bronsehelgenen paa
søilens top og brandt paa husmurene og havernes
trækroner opefter høiden. Pladsen laa i skyggen
med sine gamle forfaldne huser rundt det utgravede
forum nede under gatelegemet.
Jenny og Helge hang over rækverket og for*
søkte at telle de fete, dovne katter, som holdt til
mellem de gråa søilestubber dernede paa den græs*
grodde tomt. Nu med den begyndende skumring
kom der saa smaat liv i dem. En rød, en, som hadde
ligget paa Trajansøilens fotstykke, strakte sig, hvæs*
set klørne paa murverket og satte i et lydløst mykt
sprang ned paa græsset — randt bortover som en
lysere skygge og forsvandt.
«Jaggu faar jeg ikke treogtyve da,» sa Helge.
«Femogtyve katter faarjeg —» hun snudde sig litt og
skydset væk en prospektkortsælger, som var kom*
met bort til dem og anbefalte sig paa litt av alle
mulige sprog.
Og hun lutet sig utover rækverket igjen og
stirret tankeløst ned i det skyggede græs — gav sig
hen i den lille lykkelige træthet efter en lang sol*
dags utallige kys ute i den blekgrønne kampanje.
Helge holdt hendes ene haand paa sin arm og
klappet den — og Jenny flyttet den nedover hans
9 — Undset: Jenny.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
