Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
oftest. Men nåar du snakker om andres forhold,
saa har jeg ofte indtrykket av, at du ser klarest av
os allesammen.»
Fransiska sukket tungt:
«Uf ja. Det er derfor, jeg tror sommetider, jeg
burde gaa i kloster, Gunnar. Naar jeg sitter utenfor
og ser paa, saa synes jeg, jeg skjønner. Men nåar
jeg er opi det selv, saa blir jeg aldeles forvirret.»
XI.
Kaktusbuskenes kjøtfulde blaagraa kjæmpeblade
var arret av navne og bokstaver og hjerter. Helge
stod og snittet ind et Hoget J. Og Jenny stod
med armen om hans skulder og saa paa.
«Naar vi kommer tilbake hit,» sa Helge, «saa er
det saan et brunt ar som de andre. Tror du, vi
kan finde det igjen, Jenny?»
Hun nikket.
«Mellem alle de andre,» sa han mismodig. «Der
er saa mange navne her du. Vi skal gaa hitut og
lete efter det — skal vi ikke det?»
«Jo det skal vi.»
«Tror du ikke, vi skal komme hitut igjen, Jenny
min? Og vi skal staa saan som nu — skal vi ikke?»
Han tok hende ind til sig.
«Jo — hvorfor skulde vi ikke det da vennen min?»
Med armene om hinanden gik de frem til bordet.
Og tæt klynget sammen sat de og stirret ut over
kampanjen.
Solskinnet flyttet sig og slagskyggerne vandret
over bakkerne i vaardagen. Sommetider randt lyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
