Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
billederne av Helge som liten, tænkte jeg, jeg skulde
spurt, om du vilde se det. Og siden, den tid du
arbeidet herinde ved siden av.
Ja det er underlig Jenny. Naar jeg kommer til
at tænke paa det, mens jeg sitter her om dagene i
mit hverdagsslit —» han saa sig omkring i det lille
trange kontor: «her er jeg endt med alle mine ung*
domsdrømme. Derborte i skapet ligger de som lik
i sin sarkofag, og her gaar jeg selv — en død og
glemt kunstner —.»
Jenny tidde. Gram brukte sommetider uttryk,
som syntes hende saa sentimentale. Skjønt hun
visste, at den følelse, han talte ut av, var bitterlig
sand nok. Og av en pludselig indskydelse strøk
hun ham let over det gråa håar.
Gram bøiet hodet litt, som han vilde forlænge
hendes flygtige kjærtegn. Saa — uten at se paa
hende, løste han op baandene i mappen. Da skalv
hans haand litt.
Hun kjendte forbauset, at hendes egne hænder
dirret, da hun tok imod det første blad. Og hendes
hjerte var saa besynderlig frygtsomt sammenpresset.
Det var som hun følte, der vilde ske en ulykke:
hun blev ræd pludselig ved at tænke paa, at ingen
maatte vite om dette besøk — at hun ikke turde si
det til Helge. Og hun blev forstemt, bare hun
husket paa sin kjæreste — for længe siden hadde
hun med forsæt holdt op at tænke over, hvad hun
egentlig følte for ham. Og hun vilde ikke gi rum
for den anelse, som dæmret for hende i dette sekund
— ikke la sig forurolige endda mere ved at under*
søke, hvad Gert Gram egentlig følte for hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
