Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Siden, herhjemme. Jeg længtet saa grænsesløst.
Jeg vilde ha dig helt, for jeg var saa ræd for at
miste dig en dag. Men jeg merket, du veg altid
unna, nåar du forstod, det der — begjæret — kom
op i mig —»
Hun saa forferdet op paa ham. Det var slik
hun hadde ikke villet vite det — men han sa
sandt.
«Hvis jeg bad dig nu. Nu straks. Vilde du?»
Jenny bevæget læberne. Saa sa hun fort og
fast:
«Ja.»
Helge smilte bedrøvet og kysset hendes haand:
«Villig og gjerne? Fordi du vil være min?
Fordi du ikke kan tænke dig nogen lykke, uten du
er min og jeg er din? Ikke bare for du vil være
snil mot mig? Ikke bare fordi du ikke vil gaa fra
dit ord? Svar sandt!»
Hun kastet sig ned over hans knæ i graat:
«La mig reise bort! Jeg vil reise op paa fjeldet.
Hører du Helge — jeg vil finde igjen mig selv —
jeg vil bli din Jenny, som jeg var i Rom. Jeg vil
Helge — jeg vet hverken ut eller ind — men jeg
vil. Naar jeg blir rolig — jeg skriver til dig —
saa kommer du — og saa er jeg bare, bare din egen
Jenny igjen —»
«Jenny,» sa Helge sagte. «Jeg er min mors søn.
Vi er kommet bort fra hinanden — vi er kom*
met bort fra hinanden allerede. Kan du ikke faa
mig overbevist om, at jeg er alt paa jorden for dig
saa —. Den eneste mand. — Mere end alt andet.
Dit arbeide, dine venner, som jeg følte, du hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>