Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
nu gaar det mot slutten — mot alderdommen, sløv*
Ijeten, mørket, døden. Nu, nu vet jeg, alt jeg har
længtet mot hele mit liv — jeg nåar det aldrig. Saa
møter jeg dig. Jeg synes, du er den deiligste kvinde,
jeg har møtt — og du vilde det samme, jeg engang
har villet — var paa vei til at naa det. Kunde mit
hjerte andet end skrike, gud, la hende naa det,
gud, hjælp hende, la ikke hende strande som jeg
strandet —.
Og saa var du saa søt mot mig, Jenny. Du kom
til mig dernede i hulen min, og du fortalte om dig
selv — og du hørte paa mig, og du forstod saa
godt, og dine deilige øine var saa fulde av sympati
og saa milde og varme —.
Men herregud, graater du?»
Han grep hendes hænder og knuget sin mund
ned i dem.
«Det maa du ikke, Jenny — du maa ikke graate
saan — hvad graater du for — du skjælver jo rent —.
Hvad er det du graater slik for?»
«For altsammen,» hulket hun.
«Sæt dig — saan.» Han laa paa knæ foran hende
— og et sekund sænket han panden mot hendes
knæ. «Du maa ikke graate for mig, hører du?
Tror du, jeg vilde ønske, jeg ikke hadde møtt dig?
Kjæreste vennen min — er der nogen, du har elsket,
og du vilde ønske, det hadde aldrig været — da har
du ikke elsket allikevel — det kan du tro mig er
sandt. Aanei Jenny — jeg vilde ikke undværet det,
jeg føler for dig — ikke for mit liv!
Og du skal ikke graate for dig selv. Du vil bli
lykkelig — jeg vet det. En dag —av alle de mænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>