Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
som vil komme til at elske dig — en vil ligge foran
dig som jeg nu og si, det er livet at ligge slik for
dine føtter, og du vil selv synes, det er livet. Og
da vil du forståa, at det at sitte saan med ham, —
om det var i den fattigste hytte, i en eneste liten
kort hvilestund efter en dag fuld av det graaeste,
tyngste slit — det er lykken. Meget, meget større
lykke, end om du blev den største kunstnerinde,
som har levet — om du naadde alt som kan naaes
av ære og berømmelse. Det er jo det, du selv tror
— ikkesandt?»
«Jo,» hvisket hun forgrætt.
«Og du skal ikke være ræd for andet, end at
den lykke, den blir dig tildel. — Ikkesandt, Jenny,
det er det du føler, at nåar du kjæmper for at bli
et godt og dygtig menneske og en ærlig kunstner,
saa længes du ogsaa efter at møte en, som sier, det
var rigtig, at du kjæmpet slik, og han elsker dig
for det?»
Jenny nikket. Og Gram kysset ærbødig hendes
hænder.
«Du er det jo — du er alt som er godt og fint
og stolt og deilig. Jeg sier det, og en dag vil en
mand, som er yngre og bedre og sterkere end jeg,
si det samme — og du vil bli glad, — helt glad.
Er du ikke lite bitte gran glad for, at jeg sier det
— for at høre, at du er den bedste og søteste og
vidunderligste lille pike i verden — se paa mig, Jenny
— kan jeg ikke gjøre dig litt glad, nåar jeg sier
dig, Jeg tror, du vil faa al livets rikeste lykke, for
du fortjener det?»
Hun saa ned i hans ansigt og forsøkte med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
