Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Alle kjærringerne, som gaar med en bambino paa
armen — alle ungerne, jeg ser paa gaten, saa ten*
ker jeg, hvordan min hadde set ut, nåar han var
saa stor —.»
Hun tidde litt. Heggen sat stille, fremoverlutet.
«Jeg tænkte ikke det var slik, Jenny,» sa han
sagte og hæst. «Jeg forstod nok, det var vondt.
Men jeg tænkte jo — paa en maate — det var bedst
— slik. Hadde jeg skjønt, hvordan det var, saa
hadde jeg jo reist op til dig —.»
Hun svarte ikke — blev ved med sit:
«Og saa døde han — saa bitte, bitte liten stak*
kar. Det er jo bare egoisme av mig, at jeg ikke
under ham det — at dø, inden han var begyndt at
skjønne den aller mindste smule. Han kunde bare
titte efter lyset — og skrike nåar han trængte byttes
paa eller var sulten. Og han jafset likegodt efter
kindet mit som efter brystet —. Han kjendte mig
ikke endda — ikke ordentlig ialfald. Der var vel
begyndt at vaagne nogen smaa glimt av bevissthet
inde i det vesle hodet hans — men tænk paa det,
at han aldrig har visst, at jeg var hans mor —.
Ikkeno navn har han hat, stakkars, andet end
mors lillegut. Ikkeno minde har jeg om ham uten
saanne rent legemlige —,» hun løftet hænderne, som
hun tok barnet ind til sig. Saa faldt de dødt og
tomt ned paa bordet.
«Den første fornemmelsen, da jeg rørte ved ham,
kjendte hans hud mot min. Den var saa myk, litt
fugtig — som noget indvendig —, luften hadde jo
neppe rørt ved den endda, skjønner du. Det er
saan, at jeg tror, man vil synes et nyfødt barn er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
