Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
ækkelt at komme nær, nåar det ikke er ens eget
kjød og blod —. Og øinene hans —de hadde ikke
ordentlig farve endda — de var mørke — jeg tror,
de hadde blit graablaa forresten. De er saa rare,
saanne smaabarns øine — mystiske, hadde jeg nær
sagt. — Og det vesle hodet hans — nåar han laa
og fik bryst hos mig og klemte næsetippen sin flat
og det banket oppe i den der fontanellen, og det
tynde, dunete haaret — han hadde noksaa meget
håar, da han blev født — mørkt —. Jeg syntes, han
var deilig jeg.
Aa hele den vesle skrotten hans. Jeg tænker
jo aldrig paa andet. Jeg kan kjende den i hæn*
derne mine. Siderne var saa runde — han var tyk*
kest paa midten, ser du —. Og enden hans var
saa komisk klemt sammen, litt spids — jeg syntes
naturligvis det var yndig det ogsaa. Aaja, hvor
jeg syntes han var søt, den lille ungen min —.
Og saa døde han. — Jeg hadde glædet mig saa
til alt det, som skulde komme, saa jeg syntes næsten
ikke, jeg hadde faat lagt merke nok til alt som var,
den tiden jeg hadde ham — eller kysset ham nok,
eller set nok paa ham — endda jeg gjorde jo ikke
andet de ukerne —.
Og saa var der bare savnet igjen — du kan
ikke forståa, hvordan det kjendtes. Det var som
hele min krop verket av savn efter ham. — Jeg fik
betændelse i brystet, og smerten og feberen kjendtes
som bare savnet, der slog ut. — Jeg savnet ham i
armene og mellem hænderne og mot kindet —. Et
par ganger i de sidste ukerne lukket han haanden
om fingeren min, nåar jeg stak den ned til ham. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
