Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
det maa jeg jo bestandig. Jeg synes, Jenny, det er
saa grænsesløs en lykke, som er gaat tilspilde —.
Aa du er død, og jeg er saa fattig, saa fattig fordi.
Bare de stakkars drømmene har jeg om dig —.
Allikevel —. Maaler jeg den med de andres rigdom,
da er min fattigdom saa overdaadig straalende rik —.
Ikke om jeg kunde redde mit liv med det vilde jeg,
at jeg ikke skulde elske dig og drømme om dig og
sørge slik, som jeg sørger nu —.
Gunnar Heggen visste ikke av, at han i sit hjer*
tes grænsesløse uveir løftet sine arme mot himmelen
og hvisket halvhøit med sig selv. Anemonerne, som
han hadde plukket, holdt han endda i haanden,
men han visste det ikke.
Soldaterne paa kasernemuren lo av ham, men
han saa det ikke. Han knuget blomsterne ind mot
sit bryst og han hvisket sagte ut for sig, mens han
fra solskinnet ved graven langsomt gik indover mot
den mørke cypreslund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
