Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tekniske og økonomiske bemærkninger om jernverkenes drift i ældre dage, særlig for tiden før 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1 tønde malm veiede ifølge Jars (1767) oftest 2½—3
sk.p.; Hausmann (1806—07) opgiver for den vanlige Arendals-malm
pr. tønde 3 sk.p. og for den jernrigeste 4 sk.p.
— Ifølge en række veininger for ca. 25 aar siden kan 1 ton
malm, med ca. 42% jern, fra Klodeberg ved Arendal sættes
til 580 kg. = 3.6 sk.p.
Regner vi, at den fattigste i tiden omkring midten af
det 18de aarh. anvendte malm veiede 2½ sk.p. (= 0.4 ton)
pr. tønde, og den rigeste malm noget over 3 sk.p., skulde
der ifølge ovenstaaende tabel af malmen være bleven udbragt
procent rujern: ved
Dikemark, Bærum | ca. 26% |
Hakedal, Hassel, Fossum, Egeland, Næs | ca. 30 — |
Eidsvold, Moss, Ulefos, Bolvig, Froland | ca. 35 — |
% rujern af beskikningen | ||
1806 | 1847 | |
Hakedal | ca. 30% | |
Hassel | — | ca. 30 |
Moss | ca. 35 | 36 |
Bærum | — | 40—42[1] |
Fritzøe (og Moholt) | ca. 30 | ca. 35 |
Fossum | — | lidt over 30 |
Egeland | — | 29—30 |
Næs[2] | 40—45 | lidt over 45 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>