Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tekniske og økonomiske bemærkninger om jernverkenes drift i ældre dage, særlig for tiden før 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved den til begyndelsen af det 19de aarh. anvendte
ferskningsmethode medgik i tiden omkring 1806 1¾—2
læst trækul pr. sk.p. stangjern, svarende til 21—24 m.3
pr. ton stangjern, og i midten af det 18de aarh. endog
2—2½ læst, svarende til 24—30 m.3 pr. ton stangjern. —
Efter indførelsen af Lancashire-ferskning — i tiden omkring
1840[1] —
var kulforbruget ved ferskningen i slutten af
1840—aarene bragt ned til ca. 6.5—9 m.3 pr. ton stangjern.
Som det fremgaar af den ovenfor leverede sammenstilling,
udkrævedes der i tiden omkring 1800 til fremstilling
af 300 sk.p. stangjern og 100 sk.p. støberirujern, ca. 500
tønder malm og omkring 1200—1400 læster trækul. Omtrent
lignende forhold vil ogsaa have været gjældende i
det 18de aarh. — Ved midten at det 18de aarh. kostede
500 tønder malm, leveret ved verkene, omkring 600—750
Rdlr. og 1200—1400 læster trækul omkring 1000—1500
Rdlr.; ved tiden omkring aar 1800 var jernmalmen bleven
lidt, men trækullene adskillig kostbarere, saa man ved
mange verk paa den tid ikke fik 1200—1400 læster trækul
for under 2000—2500 Rdlr.
Trækulkontoen spillede saaledes for de gamle jernverk
oftest mere end dobbelt saa stor rolle, jævnlig endog tre
gange saa stor rolle som malmkontoen. Og det var, som
vi senere skal omtale, trækullenes stadig stigende pris, som
i tiden omkring 1860—65 medførte jernverkenes nedlæggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
