Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mangers Prestegaard.
(CAMILLA COLLETT siger: «Læser, har du et kjært Sted, som
J du heger i Erindringen, saa bevar det trofast der, men lad os
aldrig besøge gamle Tomter!» Jeg kom til at sande disse Ord, da
jeg for nogle Aar siden besøgte mit Barndomshjem, Mangers
Prestegaard, som jeg ikke havde set i mere end en
Menneskealder. Det blev en Skuffelse; hvad der stod for min Erindring
som lyst og rigt og stort, viste sig i Virkeligheden at være smaat
og fattigt. Jeg kom derud ved Aftenstid og blev der bare et Par
Timers Tid, indtil Dampskibet, som jeg var kommet med, vendte
tilbage til Bergen. Veirforholdene var uheldige; det stod en isnende
kold Gufs ind fra Havet; Himmelen var overtrukket og blygraa.
Jeg vilde ikke uroe F"olk saa sent paa Dag og gik derfor ikke ind
paa Prestegaarden, men drev omkring alene og uden næsten at se
et Menneske. Jeg kjendte alt igjen indtil de mindste Smaating:
hver Haug og Hammer, hvert Træ og hver Fodsti, Husene og
Kirken, — altsammen uforandret som det var i min Barndom;
men ved den lydløse Stilhed og under den blege Aftenbelysning
gjorde det altsammen et saa forunderlig dødt, spøgelsesagtigt
Indtryk; det syntes mig næsten, som jeg vandrede i en Skyggeverden
og selv var et Slags Gjenganger. —
Hvad jeg tabte ved dette Besøg, vandt jeg j>aa en Maade igjen
ved et nyt Besøg et Par Aar efter. Jeg opholdt mig dennegang et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
