Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
I)en norske Historie
omkring det sorte Hav og Orienten. Efter de vestromerske
Mynter fra det 4de og 5te og de østromerske fra det 5te og 6te følger
nemlig arabiske (kufiske) Mynter fra det 8de, 9de og 10de
Aarhundrede som det fornemste Vidnesbyrd om en Samfærdsel
mellem Norden og den øvrige Verden; efter dem igjen eller ved
Siden af dem angelsachsiske, frankiske og tyske fra det 9de til
det Ilte Aarhundrede.1
De Forbindelser, hvori de skandinaviske Germaner saaledes
bevisligen har staaet med andre, høiere udviklede Nationer
gjennem en lang Række af Aarhundreder, inden de flk en sikker
Historie, kan ikke have været uden Betydning for deres Kultur.
Man ser, at Nordboerne ikke har indskrænket sig til at modtage,
men at de ogsaa paa egen Haand har søgt at eftergjøre de Sager,
der tilførtes dem fra Sydens mere kultiverede Folkeslag. Der
kjendes en stor Mængde Mynter, Medailloner eller Smykker, som
er Kopier efter romerske Mønstre og øiensynlig forarbeidede i de
nordiske Lande. Disse Kopier kan være klodsede nok, men de
vidner dog om den for Kunstsansen vækkende Indflydelse, som
Forbindelserne med Rom har øvet.2 Og det er ikke blot
gjennem en saadan ligefrem Kopiering, men ogsaa gjennem en
fjernere Paavirkning, en mere fri Tilegnelse, at den klassiske Stil og
Smag i Vaaben og Prydelser kommer tilsyne. Ved Siden af de
rent romerske Sager er nemlig endnu hyppigere forefunden
halvromerske, barbariserede, der øiensynlig peger tilbage paa det
fremmede Forbillede, men hvori tillige en eiendommelig Smag
gjør sig gjældende. — Disse Spor af den antike Stils Paavirkning
maatte tabe sig, efterat Forbindelserne med Rom var blevne
afbrudte, og derom vidner ogsaa Oldsagerne: til Gjengjæld ser man,
at nye Mønstre efterhaanden har faaet Indflydelse paa Smagen,
først byzantinske, eller østromerske, senere maaske især
orientalske. Og ved Siden heraf har det for Nordboerne
eiendommelige Stilpræg mere og mere gjort sig gjældende; en større
Selvstændighed kommer tilsyne i Behandlingen af de fremmede
Motiver; Vaaben og Prydelser antager mere og mere særegne
Former, et mere og mere karakteristisk Udseende, sammenlignet
med hvad andre Lande har at opvise af samme Art.
Man har, støttet til disse Forskjelligheder og til andre, der
synes at være indtraadt samtidig, i Hensyn paa Gravskikkene,
Behandlingsmaaden og Nedlægningen af Ligene, Indretningen og
Udseendet af de Gravsteder, hvori Oldsagerne fra Jernalderen er
nedlagte, inddelt denne i flere Perioder, hvis Rækkefølge og om-
1 Worsaae, Nord. Oldsager i det kgl. Museum i Kjøbenhavn (1859), S. 93 - 9’i.
Slesvigs Oldtidsminder, S. 85-86.
2 Se Thomsens Afhandl, om Hracteaterne, Ann. f. Norcl. Oldk, 1855,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
