Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nordgernianiske Nationali teler
95
Deltagelse af Svearne i den saakaldte Vesterviking. I de
gallo-frankiske, irske eller angelsachsiske Kildeskrifter fra denne Periode
findes intet, som bestemt tyder paa, at de i noget større Antal
har været med i de normanniske Herjetog paa Englands, Irlands,
Frankriges eller Friislands Kyster i det 8de, 9de og 10de
Aarhundrede. Derimod fandt den krigerske Gjæring, som i denne Periode
gjorde sig gjældende ogsaa hos dem ligesaavel som hos de øvrige
Grene af Stammen, sit Afløb mod Øst. Svearne udbredte sig over
de nærliggende finske og esthiske Kyster og beredede Grunden
for sit senere historiske Herredømme i disse Landskaber, og det
kan neppe være tvivlsomt, at blandt de skandinaviske Varjæger,
der ved Midten af det 9de Aarhundrede grundlagde det mægtige
gardarikske Fyrstendømme og derfra udbredte sig lige til
Konstantinopel, har Svearne udgjort Flertallet.
Baade Danerne og Nordmændene derimod for mest vestover;
men heller ikke de fulgte i Regelen de samme Veie; ogsaa for
dem fik derfor Vikingperioden en forskjellig Karakter og ledede
ind i de forskjellige Kulturforbindelser. — Ved Karl den Stores
Erobringer var det frankiske Rige blevet Danmarks umiddelbare
Nabo, og de første normanniske Herjetog langs det frankiske Riges
Kyster i Begyndelsen af det 9deAarhundrede synes, som
føromtalt, at staa i umiddelbar Forbindelse med Sammenstødet mellem
Karl og den dansk-normanniske Konge Godfred. Det er derfor al
Rimelighed for, at de Normanner, som optraadte ved denne
Leilighed, har tilhørt den danske Gren af Stammen.1 Danmark er,
paa den jydske Vestkyst nær, hvor ingen gode Havne findes, og
hvorfra Seiladsen følgelig i Oldtiden ikke kan have været
betydelig, beskyllet af et Indhav med grunde Strande og flade Kyster.
Danerne har paa Grund heraf neppe kunnet opnaa en saadan
Udvikling i Sømandskab som Nordmændene. De Danskes Fartøier
har maattet være mindre og mere fladbundede; de har væsentlig
maattet indskrænke sig til Kystfart, derimod ikke, som
Nordmændene, kunnet vove sig tversover aabne og stormfulde Have.2 Men
ved Danmarks Sydgrænse var heller ikke Seiladsen lang over til
de Lande, som gjennem hele Vikingperioden vedblev at frembyde
det rigeste Bytte for Normannerne og at hjemsøges fremfor
1 Munchs Hypothese om et norsk Rige i Slesvig, som paa Grund deraf skulde
have faaet Navn af Nordmannia, synes at have altfor meget mod sig, til at vi tør
bygge noget paa den. Jvfr. Maurer, Die Bekehrung des Norwegischen Stammes, I.
49—53. — Dr. G. Storm har, Hist. Tidsskr., III. 58—79, optaget Munchs Hypothese i en
ny Form. Ogsaa dette skarpsindige Forsøg paa at løse de Knuder, som de
frankiske Annalers Beretninger om Kong Godfred og hans Efterfølgere paa den ene
Side, de norske og danske Kongesagn paa den anden frembyder, maa imidlertid
erkjendes at efterlade store Tvivl.
2 Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene i England, Skotland og
Irland, S. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
