Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
I)en norske Historie
hed at holde oppe, og man flk nu det underlige Syn at se, at de
fordums Fiender slog sig sammen om Krigstog til fremmede
Lande. Baglerhøvdingen Reidar Sendemand og
Birkebeinerhøv-dingen Peter Steyper tog Korset og for sammen til det hellige
Land; andre Høvdinger og Krigere forenede sig om at foretage
et Herjetog til Syderøerne næste Sommer og udrustede Skibe
hertil paa begge Sider.1 Man har her noget tilsvarende til det
eksperimentelle Bevis for de f3rsiske Kræfters Enhed:
Partiaan-den og Vikingaanden afløser hinanden, gaar over i hinanden og
viser derved, paa lignende Maade som Bevægelsen og Varmen,
sit indre Fællesskab. Den krigerske Energi hos det norske
Aristokrati, der tidligere havde faaet Luft gjennem Erobringskrige og
Vikingtog til fremmede Lande, slog ligesom ind, da denne Udvei
var bleven stoppet, og fortærede Folket, som naar en sterk
Bevægelse stanser og der opstaar Ild eller Hede, og omvendt ser
vi da ogsaa det pludselige Ophør af Borgerkrigene efterfulgt af
et Forsøg paa at gjenoplive Vikingtidens udadvendte krigerske
Virksomhed.
I det foregaaende er nu paapeget en Række Forhold, der
udviklede sig eller traadte frem under den indre Fred i Perioden
fra 1030 til 1130, og som gav det følgende Tidsrum i vor Historie
dets Karakter, — af hvilke dette Tidsrums borgerlige Uroligheder
hentede Næring, og hvorved deres Betydning var betinget. Vi
har omtalt, hvorledes Lendermændene mere og mere udløstes af
sit Forhold til den lokale Selvstyrelse og til Høldsætterne i sine
Hjembygder, og hvorledes de herved maatte nærme sig til at
danne en særskilt Klasse inden Samfundet, der forfulgte bestemte
Partiformaal, — hvorledes de, i samme Grad som deres Egenskab
af Bondehøvdinger traadte tilbage, maatte drives til at søge en
ny Støtte for sin Magt i Forhold til Kongedømmet, — hvorledes
det maatte blive det stadig mere bevidst fremtrædende Formaal
for deres Stræben at drage Kongedømmet ind i sin Interesse,
herske gjennem det og sikre sig en dominerende Stilling inden
Staten som dets selvskrevne Raadgivere eller Formyndere. I
denne Stræben fandt de en naturlig Allieret i Geistligheden, der
fra først af var stillet i det strengeste Afhængighedsforhold til
Kongerne, men som, eftersom dens Organisation blev mere
fuldkommen, maatte søge at frigjøre sig for dette Forhold og indtage
en med de raadende hierarkiske Grundsætninger mere stemmende
Stilling i Samfundet. Vi har omtalt, hvorledes
Religionsforandrin-gen, efter den Maade, hvorpaa den var bleven gjennemført, maatte
øve en slappende Indflydelse baade paa den offentlige og private
1 Sag. Ilåk., Guih. ok Inga, Gap. 18. (Ungers Udg. af Sagaer om Sverre og hans
Efterfølgere, S. 235-36.) Jvfr. Munch, N. F. IL, III. S. 539-5’tl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
