Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
I)en norske Historie
Modkonge mod Haakon Herdebreid, var Spørgsmaalet om Lov
og Ret ganske skudt tilside. Alligevel synes denne Beslutning
ikke at have stødt paa nogensomhelst Modsigelse inden Partiet;
alle de Høvdinger, der før havde staaet paa Kong Inges Side, —
og det var næsten hele Landets Aristokrati —, sluttede sig villig
til Magnus Erlingssøn og vedblev at kjæmpe for hans Sag med
den største Iver og Udholdenhed, og det endog de blandt dem,
som selv eller hvis Sønner kunde synes at have ligesaa god Ret
til Thronen som han. Nu maa vi vel for en Del heri se en
Virkning af ^Erling Skakkes utvivlsomt fremragende Begavelse og
overlegne Herskeraand. Det er øiensynligt, at hans personlige
Ærgjerrighed har været det Hjul, der drev hele Verket. Men det
er ikke mindre øiensynligt, at han har fundet Grunden paa det
bedste forberedet for sig, — ^at de aristokratiske Ætter under
Feiderne maa have sluttet sig nær sammen og følt sig i høi Grad
solidariske ligeoverfor de demokratiske Elementer, der søgte at
trænge sig frem i Haakon Herdebreids Følge, siden de kunde
blive saa enige om og holde saa godt fast ved en Beslutning, der
var i den Grad i Strid med Lov og hævdet Skik, og siden de saa
villig [fandt sig i at underordnes Ledelsen af en af deres
Ligemænd, — at Lendermændenes Tendens til at agere Kongemagere
og regjere i et af dem afhængigt Kongedømmes Navn nu maa
have naaet en ikke ringe Grad af Klarhed og Bevidsthed, siden
de ikke betænkte sig paa, da det legitime Kongedømme ved et
Tilfælde var sluppet dem af Hænderne, at opstille et illegitimt
istedet.
Her er altsaa et virkeligt Vendepunkt indtraadt, og vi vil da,
inden vi gaar videre, prøve paa at resumere Gangen i den
forudgaaende Udvikling. — Hvad der fra først af fremkalder de
borgerlige Uroligheder, er Thronarvefølgens Usikkerhed,
Kongedømmets Delbarhed og den tilfældige Omstændighed, at der fremstaar
Thronprætendenter, hvis Krav ikke kan forliges, eller at der
opstaar Strid mellem flere samstyrende Konger. Det er — for at
gjentage et allerede før brugt Udtryk — Kongerne eller
Kongs-emnerne, der skaber Partierne, ikke omvendt. Men allerede paa
dette Borgerkrigenes første Stadium ser vi de aristokratiske Ætters
Ærgjerrighed virksom; det er i Grunden den, hvorfra Kampene
mellem Kongehusets Medlemmer henter den nødvendige Næring,
og som stiller disse fiendtligt op ligeoverfor hverandre, inden de
endnu har naaet Skjels Aar og Alder og lært at tænke eller handle
for sig selv. Lendermændene grupperer sig om de stridende
Konger; somme slutter sig til den ene, somme til den anden; de
fleste til den, der ved sin Karakter lover at blive det føieligste
Redskab i deres Haand; men paa begge Sider viser det sig mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
