Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
371
Men er det saaledes end urimeligt at føre denne Forandring,
hvorved de mere høitstillede Sysselmænd indtraadte i de
ringeagtede Aarmænds Sted som Repræsentanter for den fra
Kongedømmet udgaaende Styrelse, helt og holdent tilbage til Sverres
Initiativ, har man paa den anden Side god Grund til at antage,
at han her, ligesom ved Oprettelsen af Lagmandsembederne, har
optaget en allerede forud begyndt Udvikling, der havde sin Rod
i almindelige Forhold, og fortsat den i Overensstemmelse med et
fuldt bevidst System. Det er paa hans Tid, at Sysselmandsnavnet
begjmder at blive almindeligt; det ligger da nær at formode, at
han har medvirket til en Forandring, der saa ganske passede til
hans hele Politik og den Stilling, han indtog ligeoverfor Partierne
i Landet. Han vidste, at de gamle Storætter vedblev at se skjævt
til ham, og turde derfor saameget mindre lade sig nøie med, at
hans Myndighed rundt om i Landsbygderne var repræsenteret af
Mænd i en underordnet social Stilling, for hvem Deltagelsen i
det offentlige Liv kun var et Tilbehør til et rent privat Hverv, og
som ikke kunde undvære Storætternes Assistance. Han fik
gjennem hele sin Regjeringstid at kjæmpe mod farlige Opstande og
vedblev at staa paa en saagodtsom aabenbar Krigsfod med en
stor Del af Folket; han maatte derfor sørge for, at han overalt,
hvor han ikke selv kunde være tilstede, efterlod sig paalidelige
Befalingsmænd, der havde en tilstrækkelig væbnet Styrke om sig
til at holde de gjærende Ufredselementer i Tømme, og som
indtog en ganske anderledes respektindgydende Stilling end de
Gaards-fogder, til hvem Kongedømmet under mere fredelige Forhold
havde kunnet overlade Varetagelsen af sit Tarv. Han havde lovet
de Eventyrere, der fulgte ham under hans Kamp for Kongedømmet,
at han skulde skaffe dem Magt og Værdigheder, naar han seirede.
Saaledes sagde han i sin Tale forud for Slaget paa Kalvskindet,
hvor Erling Jarl blev fældet: «Den, der med sande Vidner kan
godtgjøre, at han har fældet en Lendermand, skal selv blive
Len-dermand; den, der fælder en Hirdmand, skal blive en Hirdmand,
og saaledes skal enhver faa slig Værdighed, som han rydder sig
Rum til. Om en slig Pris har I nu at stride.» Og i den Tale,
han holdt efter Slaget i Norefjorden, sagde han: «Godt er det
nu at vide, at de Eiendomme og alt det Gods, som disse
Guld-halse har havt, der nu ligger her foran Stranden, det skal nu
tilfalde eder og derhos de bedste Giftermaal i Landet og de Titler
og Værdigheder, som I kan attraa.» Disse Løfter holdt han
ogsaa, da han havde gjort sig til fuldkommen Herre over Landet.
Han gav da, heder det, somme af sine Mænd Sysler og Veitsler,
andre skaffede han gode Giftermaal og gjorde mange til
Høvdinger og mægtige Mænd, som ingen Æt havde dertil, men som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
