Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
I)en norske Historie
havde gjort det; Reidar Sendemand var udentvivl en Parvenu, en
Krigsmand af Profession, hvem kun ydre Omstændigheder havde
stillet paa den Side, hvorpaa han stod; Biskop Nikolas var, som
Sverre sagde om ham, «glattunget, men havde et Harehjerte og
en Troskab som Rævens»;1 det var altfor bekjendt, at han
savnede Mod og Mandskab, til at Aristokratiet kunde samle sig 0111
ham som sin naturlige Fører, trods hans høie Byrd og trods al
hans Kløgt og Veltalenhed, og om de øvrige Høvdinger for lians
Parti faar vi ikke stort mere at vide end deres Navne. Disse
Høvdinger skulde, efter den hele Sammenhæng, hvori de optraadte,
have gaaet tilbage til Overenskomsten af 1164 og særlig de ved
denne Leilighed vedtagne nye Regler for Thronsukcessionen som
sit politiske Program, og naar vi ser, hvorledes i den følgende
Tid Kirkefyrsterne og de med dem forbundne verdslige Stormænd
gjentagne Gange prøvede paa at drage disse samme Regler frem
som gjældende Statsret, kan vi heller ikke tvivle paa, at ogsaa
Biskop Nikolas og de øvrige Ophavsmænd for Baglerpartiet i
Theorien har stillet sig paa den samme Grund. Men deres Praksis
gik i en anden Retning. De opstillede som sin Konge en liden
Gut, om hvilken de foregav, at han var en uegte Søn af Magnus
Erlingsson, medens Birkebeinerne paastod, at han var dansk;
under alle Omstændigheder faldt de derved tilbage paa en
Arvefølgeorden, som ved Overenskomsten af 1164 skulde være bleven
ophævet, og som den af dem bekjæmpede Sverre repræsenterede
ligesaa godt og endnu bedre.
Ogsaa om Baglerne, der tog sit Udgangspunkt i en stor og
aabens udtalt Principstrid, gjaldt det altsaa dog, at de var mindre
et Parti og mere en blot og bar Flok, end Heklungerne havde
været. De almene Grundsætninger og Tendenser, som de havde
taget i Arv efter disse, traadte i Skyggen, medens det, der holdt
dem sammen og staalsatte dem i deres Modstand, mere og mere
syntes at reducere sig til Motiver af en rent personlig eller
tilfældig Art: Byttelysten og Smagen for det flotte Eventyrliv hos
Partiets menige Krigere, — det traditionelle Had mod Sverre hos
mange af Stormændene, hvis Ætter havde fulgt Inge Haraldsson
og siden Magnus Erlingsson, og som nu sluttede sig om dennes
foregivne eller virkelige Søn, fordi de «altid havde tjent under
dette Skjold», eller den gamle Stammeaand, — Vikverjernes og
Gulathingsmændenes Jalusi mod Thrønderne, hos hvem Sverre
altid fandt den bedste Støtte, og hvis Landsdel han derfor kaldte
sit rette Hjem.2 Vi har seet denne Stammeaand fra først af
gribende ind i de borgerlige Uroligheder og medvirkende til at
bestemme deres Gang og Karakter; men det ser ud til, at den er
1 So. S., Cap. 132.
2 St>. S., Cap. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
