Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov 419
hverken du, Skule, eller din Brodersøn eller Haakon Jarls Søn,
ja han kunde endog, hvad Dag han vilde, om han var
fuldmyndig, vise baade dig og Kong Inge ud af sin Fædrenearv og sætte
sig selv i Stedet.» Og da Eyvind havde givet denne Orskurd,
heder det, var der ingen, som mælte mod, saa Raadslagningen
dermed sluttede.1
Skule opgav imidlertid ikke sine ærgjerrige Planer. Faa Aar
efter, at hin Raadslagning havde fundet Sted, døde Kong Inge,
og nu skulde det da komme til Afgjørelse mellem de to
Fraktioner, hvori Birkebeinernes Parti havde delt sig. Alle gamle
Birkebeiner og alle de Mænd, der havde tjent under Sverre,
sluttede sig sammen og blev enige om at tage Haakon Haakonssøn
til Konge. Skule, hvem Broderen kort før sin Død havde
udnævnt til Jarl, gav sig for det første Mine af at ville have sin
Brodersøn Guthorm; det var et Slags juste-milieu, der ikke stemte
overens med den gamle Lov, da Guthorm vel var Kongesøn, men
ikke som Haakon stammede fra Kongeætten i lige Mandslinje, og
heller ikke med den nye Lov, da han var født udenfor Egteskab,
som altsaa ikke kunde tilfredsstille nogen af Parterne og vel
ogsaa kun blev opstillet for et Syns Skyld. Blandt Skules Venner
var der derimod enkelte, som lod sig forlyde med, at han selv
var nærmest til Kongedømmet, saasom han var sin Broder Inges
nærmeste Arving. Hvad disse paaberaabte sig, var aabenbart
Thronfølgeloven af 1164, og skjønt dette i Begyndelsen ikke blev
sagt høit, saa kom det dog ud, saa det blev et almindeligt
Samtaleemne og saa der herom «varö hinn mesti sveitardråttr».2
Skules Tilhængere søgte at hjælpe sig ved Kneb og Krogveie.
De vilde vinde Tid, medens den anden Part, der viste ligesaa stor
Tillid til sin Sag som Troskab mod den, ønskede at faa det
straks afgjort, hvem der skulde opstilles som Partiets
Kongs-emne. De gav til Paaskud, at man burde oppebie Erkebiskoppens
Tilbagekomst fra en Visitatsreise, og paa denne Maade lykkedes
det dem ogsaa at faa Sagen draget ud i nogen Tid. Tilsidst blev
de gamle Birkebeiner utaalmodige og lod paa egen Haand
sammenkalde et Hirdstevne, hvor de anmodede Jarlen om at indfinde
sig. Han turde ikke andet, og nu reiste en gammel
Birkebeiner-høvding sig og erklærede paa sine Kammeraters Vegne, at de
ikke længer vilde finde sig i nogen Opsættelse, at de allerede
næste Morgen vilde have Thing i Kongsgaarden, hvor
Kongesønnen Haakon skulde sidde i Høisædet hos Jarlen og faa Navn
af Kongsemne, hvilket han saa siden skulde kaldes, indtil
Øre-thinget kom. Vægrede Jarlen sig herved, vilde de sætte sine Skibe
1 Håk. Håk. S.. Cap. 11. Flateyjarb., III. S. 12.
2 Hak. Håk. S., Cap. U.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
