Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xorges politiske Historie fra 1319 til 1448 97
Den her omtalte Tingenes Orden varede nu vistnok ikke
længere end til 1359, da Erik døde. Hele Sverige underkastede sig
derefter paany Kong Magnus, som ved samme Leilighed synes at
have overladt sin Del af Norge til Kong Haakons Bestyrelse,
hvorved altsaa de to Riger atter blev samlede hvert under sin
Konge. Men kun for en kort Tid, — saa blev de gamle Grænseskjel
mellem Rigerne atter udviskede ved nye Delinger.
I 1363 indgik de misfornøiede svenske Stormænd et Forbund
med den meklenburgske Hertug Albrecht, hvis yngste Søn Albrecht
udsaaes til at blive Sveriges Konge. I November Maaned samme
Aar kom Hertug Albrecht med sin Søn til Stockholm, hvis
toneangivende tyske Borgere aabnede Stadens Porte for
Meklenbur-geren og hyldede ham som sin «rette og kjære Herre». I
Begyndelsen af det følgende Aar holdtes et Bigsmøde i Upsala, hvor
Kong Magnus dømtes at have sin Krone forbrudt, og hvor Albrecht
Albrechtssøn blev valgt og hyldet som Sveriges Konge. I Marts
1365 endelig stod Slaget ved Gaata, i hvilket Magnus blev fanget
og Albrecht befæstedes i sit Herredømme over Sverige. Dog ikke
over hele Sverige. Adelen i de vestlige, til Norge grænsende
Landskaber, Yestergøtland, Dalsland og Vermeland, havde
fordetmeste ikke taget Del i Stemplingerne mod Kong Magnus, og disse
Landskaber vedblev ogsaa efter Slaget ved Gaata at staa fast paa
den gamle Kongeæts Side under dens Kamp mod Meklenburgerne.
De kom paa Grund heraf til at være faktisk forenede med Norge
som et Bige under Kong Haakons Styrelse, saalænge denne Kamp
vedvarede, d. v. s. indtil Aaret 1371. Først i dette Aar blev en
endelig Fred afsluttet mellem Kongerne Magnus og Haakon paa
den ene Side og Kong Albrecht paa den anden, hvorved Vilkaarene
var, at Kong Magnus frasagde sig enhver Fordring paa Sveriges
Bige, mod at han slåp ud af sit Fængsel, og at han beholdt for
sin Levetid Indtægterne af Yestergøtland, Dalsland og Vermeland,
medens Frälsemændene i disse Landskaber herefter skulde lyde
under Kong Albrecht, — og først nu kunde den i 1319 mellem
Norge og Sverige indgaaede Union siges at være endelig og
fuldstændig ophævet.
Denne Union var intet andet end det blotte Tilfældets Verk
og blev øiensynlig fra først af hos Nordmændene opfattet som en
Ulykke, hvori man maatte finde sig, saafremt man ikke vilde
bryde med Forfatningens Grundprincip, Kongedømmets strenge
Arvelighed, men som man søgte at holde inden saa snevre
Grænser som muligt. Dens Følger for Norge blev da ogsaa af den
Art, at de alene kunde virke til at styrke denne Opfatning. Der
paaførtes Landet store Udgifter; dets vigtigste Interesser blev
tilsidesatte, ofrede for Hensyn, der var det aldeles uvedkommende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
