Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
375
1,849,306 Rdr., altsaa et Underskud af 310,142 Rdr.; - Indtægterne
af Norge til 645,657 Rdr., Udgifterne til 314,041 Rdr., altsaa et
Overskud af 331,616 Rdr.1
Det viser sig, at paa denne Maade en stedseflydende Strøm af
Penge blev ledet fra Norge til Danmark. Forsaavidt er der noget
rigtigt i Holbergs bekjendte Ord: «Danmark har kunnet ansees
som en høi Sø, der styrter idelig Vand ned i det store Hav, som
aldrig kommer tilbage, og Norge som en Flod, der falder igjen
udi samme Sø, og derved hindrer, at den saa hastig ikke kan
udtørres.» Holberg har ved disse Ord nærmest tænkt paa
Handelsbalancen, saadan som man dengang pleiede at opgjøre den
Man beregnede i Penge Værdierne af de fra Norge og Danmark
til Udlandet udførte og de til begge Riger fra Udlandet indførte
Varer og fandt derved ud, at Norge stadig udførte for flere Penge,
end det indførte, eller, som man udtrj’kte sig, at Norge stadig vandt
paa sin Handel, medens Danmark ligesaa stadig tabte, idet man
glemte eller undlod at tage med i Beregningen, at en stor Del af
de Varer, Norge modtog fra Udlandet, gik over Kjøbenhavn og
derfor blev opført paa de danske, ikke paa de norske
Indførsels-lister, fremdeles at Norge for en væsentlig Del forsjmedes med,
hvad det behøvede af Korn fra Danmark, og at Værdien af, hvad
det indførte af dette Lands Produkter langt oversteg Værdien
af, hvad det udførte til Danmark af sine egne.2 Det aarlige
Overskud, som Norge ifølge denne Beregning skulde have af sin
Handel, var altsaa intet andet end en blot og bar Indbildning.
Saaledes forholder det sig derimod ikke med det Overskud, man
beregnede af de norske Statsindtægter, eller med Forestillingen
om, at dette Overskud kom Danmark til Gode. Vistnok kunde
man sige, at Hof, Flaade, Universitet o. s. v. tilhørte ligemeget
begge Riger, og at følgelig Udgifterne til disse Indstiftelser burde
opføres paa begge Rigers Udgiftsbudget, ikke paa det danske alene,
hvorved det norske Finansoverskud vilde vise sig ligesaa
imaginært som det norske Handelsoverskud. Men Rigernes Fællesskab
i Hensyn paa Hof, Flaade, Universitet gjaldt dog bare i formel
eller statsretlig, derimod ikke i økonomisk Henseende. Hoffet
havde sin stadige Residens i Danmark; Flaaden var ligesaa stadig
stationeret sammesteds; de Penge, Norge ydede til Hof og Flaade,
blev brugte i Danmark og var følgelig at betragte som en Skat,
der gik til dette Land, — et Tillæg til den danske Cirkulation, et
Tab for den norske.
Det var endnu adskillige andre Maader, hvorpaa det fattige
1 Minerva 1790, III. 86. — Urkunden u. Materialien zur Kennlniss der Gesch. u.
Staatsverivalt. nord. Reichen (1786), I. S. 180, 287.
2 Falbe-Hansen og Scharling, Danmarks Statist. III. S. 393 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
