Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjeiinembruddet i det dansk-norske Aandsliv ved Holberg 429
efter en slig Maalestok, at den i visse Maader helt opveier den
forudgaaende danske Indflydelse i Norge, idet Literaturen ved
den blev omskabt fra Grunden af. Holbergs eget nationale og
patriotiske Standpunkt var ganske vist et saadant, at det ikke
kunde falde ham ind at gjøre nogen Forskjel paa norsk og dansk
Nationalitet i literær Henseende eller at opfatte sig selv som
Repræsentant for en særskilt norsk Indflydelse i Literaturen; men
deraf følger naturligvis ikke, at han ikke faktisk repræsenterede
en saadan. De nationale Eiendommeligheder hos en Forfatter
pleier at gjøre sig gjældende, enten han er sig dem bevidst eller
ikke. Man er da ogsaa mere og mere bleven enig om at erkjende,
at Holbergs norske Nationalitet kommer tilsyne i hans
Forfatterskab paa adskillige Maader: — først og fremst og væsentlig
vistnok paa den allerede før omtalte rent negative Maade, nemlig
i hans afgjort kritiske Standpunkt ligeoverfor danske Forhold
og Samfundstilstande, — men dog ogsaa paa en mere positiv
Maade, og det ikke bare gjennem enkeltvis forekommende
Nor-vagismer eller norske Reminiscenser, men i hele Arten af hans
Lune og komiske Fantasi.1
Holbergs Storhed er først i vore Dage bleven fuldt ud
vurderet. For os staar han som det «skinnende Fyrtaarn», der lyser
ud af Mørket rundt om, — helt ensom paa Høiden af sit
Eftermæle, som han var det i sit Liv. Saa høit stilledes han i
Regelen ikke af Samtiden og den nærmeste Eftertid. For nu ikke at
tale om al den Miskjendelse og blinde Undervurdering, som han
var Gjenstand for, saalænge han levede, fra Pedanternes og
Spidsborgernes Side, — saa pleiede selv den rummeligste, mest
for-staaelsesfulde Anerkjendelse dengang ikke at gaa videre end til
at stille ham op som et Slags primus inter pares blandt
Literaturens Storheder; man pleiede at nævne adskillige Navne, som nu
er helt eller halvt glemte, næsten Side om Side med hans eller
endog i visse Maader foran hans.2 Imidlertid maatte man dog
allerede meget tidlig, og længe før man endnu var kommet paa
den rette Afstand til helt ud at skjønne hans Rang over alle
andre, faa et Indtryk af, at han fremfor nogen af de andre
Storheder havde lagt Folket aandigt under sig og været Banebryder
for en ny Tid. Den Virkning, han øvede paa det store Publikum
ved sin komisk-satiriske Digtning, var overordentlig, uden
Sidestykke, og erkjendtes som saadan ogsaa i hans egen Tid.
«Nationen blev ligesom henrykt,» siger en Samtidig, der synes at
have været alt andet end oplagt til Overdrivelse (Carl Deichman)
1 Skavlan, Holbergs Komedier, S. 236 ff.
2 Se Brandes’s Festskrift om Holberg, S. 285—298.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
