Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDVIKLING AF DE FORHOLDE OG OMSTÆNDIGHEDER, SOM
FREMKALDTE CALMARUNIONEN, OG NAVNLIGEN AF
NORGES STILLING FØR OG EFTER INDTRÆDELSEN I SAMME.
AKADEMISK PRISAFHANDLING.
«Saaledes seer man, at Herrer og Fyrster
handle med Forbund, at de lege dermed, og
anseer hver sit Nytte og Gavn, saa at alle
Forbund due vel en Tid, men tage paa det
Sidste en ond Ende; thi hver dem gjør,
haver sit Forsæt og sin Ende.»
Arild Huitfeld.
Geijer har sagt om Calmarunionen, at den er et Tilfælde, der
ser ud som en Tanke.1 I Virkeligheden synes ogsaa dens første
Fremstaaen væsentlig at skyldes tilfældige Omstændigheder. Men
det samme ser vi jo gjentage sig ved enhver stor Regivenhed:
selv om den er forberedet gjennem lange Tiders Udvikling,
behøves dog Tilfældet for at kalde den frem til Liv.
Calmarunionen var en stor Regivenhed, ja den største i
Nordens Historie; thi den blev epokegjørende for alle de tre nordiske
Riger, — og dog synes den ved sin første Fremtræden tilfældig. Men
dens senere Historie viser os noksom, at den var forberedet
gjennem lange Aarrækkers Udvikling, at den grundede sig paa store
Tanker, om end ikke de Tanker, som Nutiden forlanger i et
Statsforbund af den Natur.
Jeg har villet fremstille disse Tanker; jeg har søgt at
anskueliggjøre Udviklingen af de Forholde, hvori — ikke blot Unionens
Stiftelse, men dens hele følgende Historie finder sin Forklaring.
1 Svenska Folkets Historia I, 215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>