Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
% Historiske og politiske Afhandlinger
kunde ophæve eller indskrænke. Hans Eftermand, Christian
af Oldenburg, hvem de lybske Krøniker kalder «eyn sachtmodich,
myldich, gnedich vorste»,1 gjorde sig fortjent til denne Ros ved
den mest rundhaandede Ødslen med Privilegier til de hanseatiske
Kjøbmænd, og under denne slette Konge opnaaede de saaledes
alt, hvad de paa nogen Maade kunde begjære. Landets egne
Borgere maatte opgive den frugtesløse Kamp med Modstandere,
som ikke blot ved sine Kapitaler og Handelsforbindelser besad
den mest afgjorte Overlegenhed, men hvem Regjeringen ogsaa
tilstod enhver Fordel, som den havde i sin Magt. Norges hele
Handel var saaledes bleven monopoliseret i Tyskernes Hænder,
og de engelske og hollandske Kjøbmænd, som indtil denne Tid
stundom havde forsøgt at konkurrere med dem, og hvem de
tidligere Regjeringer i Regelen havde søgt at begunstige i den rigtige
Erkjendelse af, at en saadan Konkurrence vilde komme Landet
til Gode, blev nu enten ganske fortrængte eller saa indskrænkede,
at de ophørte at synes farlige for Hanseaternes Monopol.2 Der
behøvedes lang Tid for at omstyrte en saa vel befæstet Magt, og
det navnlig i et Land med faa Ressurcer som Norge: Garpen var,
som Absalon Pederssøn udtrykker sig, kommen saa vel ind i
de norske Skindstakker, at han ikke var god at faa herud igjen.
I den første Fjerdedel af det sekstende Aarhundrede, da de øvrige
hanseatiske Faktorier neppe havde mere end en Skygge tilbage af
sin fordums Herlighed, vedblev Kontoret i Bergen at blomstre og at
tilbagevise med en, som det synes, ganske usvækket Kraft ethvert
Forsøg paa at indskrænke det i dets «lovlige Sedvaner». Hvilke disse
var, hvor vidtstrakte og for de Norske ødelæggende Rettigheder
Kontoret var i Besiddelse af, er noksom bekjendt, og det fremlyser
heraf, at Bergens Borgerskab paa hin Tid ikke kunde andet end
være faatalligt og næringsløst. Skjønt bosiddende i Bergen,
b&-talte Bryggens Kjøbmænd hverken Leding, Tiende eller anden
Skat og Tynge, de oppebar selv de Bøder, som faldt blandt dem,
de betalte ikke som Borgere Accise af sit 01 og Vin, de var
fritagne for Udskrivning og Strandret, de erlagde meget mindre
i Told af sine Varer og Skibe end andre fremmede Nationer og
Byens egne Borgere. De havde Tilladelse til at fare paa
Nordlandene og Finmarken, hvilket var alle andre forbudt. Den hele
Nordlandshandel var efterhaanden kommen i deres Hænder.
Nordlændingen, hvem de havde forstaaet at bringe i den
fuld-stændigste Afhængighed ved Forskud, som han paa Grund af sin
Fattigdom og Kjøbmændenes bedrageriske Forhold aldrig
formaaede at betale, maatte sælge sin Fisk og sine øvrige Varer til
1 Grautoff, Detmar 2, 429.
2 Sartorius, Gesch. des hans. Bundes II. 343 o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
