Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
213
der snart kunde byde Hanseaterne Spidsen. I Tyskland selv
havde Fyrstemagtens Udvikling paa anden Maade ødelæggende
Følger for Hanseforbundet, idet flere af dets Medlemmer, som
med Lethed havde verget sig mod Feudaltidens mange
Smaaher-rer, ikke formaaede at bevare sin Uafhængighed ligeoverfor de
mægtigere Potentater, der kom i hines Sted. Den større
Retssikkerhed og Orden, som blev tilveiebragt under en
fremadskridende Statsudvikling, havde til Følge, at Hanseaternes Faktorier
og Handelskontorer, paa hvilke deres Overlegenhed over andre
søfarende Nationer engang væsentlig havde grundet sig, nu
efterhaanden blev mindre nødvendige, og at den Nytte, de medførte,
ikke stod i noget passende Forhold til de Opofrelser, som de
krævede, saa at endog Forbundets egne Medlemmer paa alle
mulige Maader søgte at unddrage sig den gamle Stapeltvang.
Opdagelsen af Amerika og Søveien til Ostindien gav Handelen i det
hele en forandret Retning, hvorved de vestlige Nationer fik en
afgjort Overvegt, navnlig Hollænderne, som nu blev Verdens første
Handelsfolk, og hvem det ogsaa lykkedes efterhaanden at
fortrænge Hanseaterne i den nordeuropæiske Mellemhandel, fordi
deres System, overensstemmende med den nyere Tids Fordringer,
var bygget paa Frihed, ikke paa Tvang.
Af de fire hanseatiske Kontorer havde det bergenske altid
været anseet for det vigtigste, og Forbundets Magt var fornemmelig
afhængig af, at det beholdt Norges Produkthandel udelukkende i
sin Haand. Men ogsaa her begyndte de fiendtlige Magter at røre
sig. Jo mere de vestlige Nationers, Englændernes, Skotternes,
Hollændernes Søfart udviklede sig, jo vanskeligere blev det at
holde dem borte fra de norske Farvande, og i Begyndelsen af
det sekstende Aarhundrede optraadte Kongemagten ogsaa i Norge
bestemt fiendtlig mod det Monopolsystem, under hvilket den
indenlandske Borgerstand saalænge havde været kuet. Christian
den Andens Uvilje mod de hanseatiske Kjøbmænd og hans
Velvilje for deres farligste Konkurrenter, Hollænderne, er noksom
bekjendt. Den fremlyser ogsaa af de Regjeringshandlinger, han
foretog sig, medens han var Norges Regent. Ved sine Privilegier
for Oslo af 1508 ophævede han de Begunstigelser, som havde
været tilstaaet Tyskerne i denne By; han gav Hollændere og
Skotter Tilladelse til at drive Handel paa Bergen, og ved et
Privilegium af 24 Juni 1509 tilstod han det bergenske Borgerskab
ikke blot Forkjøbsret fremfor de Kontorske til alle Varer, det
bragtes paa Bergens Torv, men ogsaa Eneret til at handle med
skotske og engelske Skibe i de første fjorten Dage efter deres
Ankomst.1 Hans Befalingsmand i Bergen, Jørgen Hanssøn, havde,
1 Paus III 280; Behrmann, Chr. Iis. Hist. I. 80, 84, jvfr. Nor. III, 79, 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
