Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
% Historiske og politiske Afhandlinger
idet de ikke blot selv deltog i det nordlandske Fiskeri, men
ogsaa gav sig af med at udrede Nordlændinger, der førte sine
Varer til Bergen, og hvem gammel Gjæld ikke aldeles bandt til
Kontoret.1 Tidligere, medens dette endnu stod i sin Velmagt,
kunde Borgerne ikke faa kjøbt de til den nordlandske Tuskhandel
fornødne Varer, selv om de iøvrigt havde besiddet Midler dertil,
fordi Hanseaterne, der forsynede det nordenfjeldske Norge med
Mel, Malt og 01, var forbundne til udelukkende at handle med
de Kontorske, og i hin Tid ogsaa sjelden overtraadte denne
Regel; nu derimod var der blandt de tyske Fartøier, som besøgte
Bergen, mange, som ikke var bestemte for Kontoret, og, foruden
ved dem og ved egne Skibe, blev Borgerne forsynede med Varer
til at udrede Nordlændingerne med af de Danske, som i den
senere Tid var begyndte at drive en livlig Aktivhandel paa Bergen,
medens deres Varer tidligere som oftest var komne hid i
hanseatiske Skibe. Efterat Norge og Danmark paa en Maade var
forenede til ét Rige, blev danske Fartøier nemlig, naar de besøgte
det førstnævnte Land, betragtede som kommende fra indenrigske
Steder. De passerede saaledes i Regelen toldfrie, og da deres
Indførsel bestod af de samme Nødvendighedsartikler, hvormed
Hanseaterne engang udelukkende havde forsynet det
nordenfjeld-ske Norge, maa deres Konkurrence, næst det bergenske
Rorger-skab, have været den for Kontoret mest ødelæggende.2
1 Det var vistnok Tilfælde med saagodtsom alle Nordfarere, at de stod i
Gjæld til Kontoret, men man ser dog, at det lykkedes Borgerskabet at drage en
I)el af Handelen med dem til sig, endnu før det var begyndt at komme i
Besiddelse af de Kontorskes Stuer. Tyskerne, som bestandig gik tilbage i Velstand,
saa sig omsider nødte til at negte Nordfarerne yderligere Kredit. De modtog af
dem deres Varer i Betaling for gammel Gjæld, men vilde ikke udrede dem
paa-nyt. Borgerne benyttede sig heraf; de krediterede Nordfarerne, hvad de havde
behov, og knyttede dem herved til sig for Fremtiden. N. Tegn. 18. Juli 1613, 30.
April 1625, 9. Marts 1629 o. fl. — Naar nogen af Bryggens Kjøbmænd flyttede over
til Byen og nedsatte sig som Borger, — og deslige Frafald blev, som ovenfor
omtalt, stedse hyppigere, — hændte det ofte, at han trak en Del af Nordfarhandelen
med sig. Allerede ved Herredagen i Bergen 1578 førte de Kontorske store
Klagemaal over disse «abtrünnige» Tyske, som underfundig handlede med deres
Skyldnere og Kjøbmænd, saa at det blev besværligt og betænkeligt for dem
videre at udrede Nordfarere. (Brandts Afskr. af Norske Herredagsdomme).
2 Med Hensyn til Bergens Handel i det sekstende og den første Halvdel af
det syttende Aarhundrede henvises til N. Magaz. II. og Kraft, Xorg. Beskr., IV.
354. — Den første nogenledes fuldstændige Oplysning om det bergenske
Borgerskabs aktive Handel med Udlandet faaes af nogle Begnskaber over
Kontributions-og Smaatolds-Forhøielse i Aarene 1628—29 og 1629- 30 (i Bigsarch.). I det
førstnævnte Aar udførtes der Varer, tilhørende bergenske Borgere, i 51 Fartøier, af
hvilke 34 opgives som hjemmehørende i Bergen; af disse sidste afgik 8 til
Holland, 4 til Hamburg, 2 til Lübeck, 2 til Flandern, 2 til England, 1 til Frankrige,
1 til Sverige, 14 til uopgivne Steder. Varerne, som udførtes, var: 2616 Skw
(omtrent 23000 Voger) Tørfisk, 751 Tønder Skrufisk, 160 Tønder Baaskjer, 113 Skt«
Bergefisk, 21 Skti og 20 Tdr. Utskotfisk, 353 Tdr. saltet Torsk, 146 Tdr. Sporder,
37l/2 Sktt og 18 Tdr. Sei, 461 Læster og 33V2 Tdr. Tjære, 61VS Tdr. og 9 I.« Smør,
21 Sk« og 3 Tdr. Talg, 127 Dæger Bukkeskind, 509 Dæg. Gjedeskind, 350 Dæg.
Kalvesk., 112 Dasg. Faaresk., 79 Dæg. Huder foruden en Del mindre Poster, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>