Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
% Historiske og politiske Afhandlinger
var og stedse forblev at være unational, og som følgelig ikke
kunde øve noget Herredømme over Opinionen. Det var naturligt,
at den nyere Tids demokratiske Aand under saadanne
Omstændigheder vandt en hurtig og almindelig Indgang. Uligheden i
Rettigheder, der havde udviklet sig under Adelsvælden, stod efter
dennes Undergang tilbage som en stødende Uregelmæssighed;
Bondestandens Trældom, som Enevoldsregjeringen endog havde
bidraget til at forværre, føltes mere og mere som en Vanære og
en Ulykke for det hele Folk, og nu blev Norges Samfundsorden
det Forbillede, til hvilket de reformatoriske Idéer kunde støtte
sig. Her var efterhaanden de velgjørende Følger af Bondens
Frihed og Selveiendom bleven aabenbar for enhver; det var
Friheden, som affødte den patriotiske Aand, der havde opretholdt
Nordmændene under de største Trængsler; det var Friheden,
som gjorde Norges Bønder og Fiskere til Arméens bedste Soldater
og Flaadens bedste Matroser, medens Danmark var bleven
saagodtsom vergeløst med sin fortrykte Almue; det var Friheden,
som bevirkede, at Norges fattige Jord stadig blev mere opdyrket,
medens i Danmark de rigeste Landstrækninger blev lagte øde, at
Norges Næringsveie stadig gik fremad og dets Befolkning
forøgedes, medens Danmarks stod stille eller endog gik tilbage. Et
saadant Eksempel kunde ikke forfeile at gjøre sin Virkning; Norges
Samfundsorden syntes nu at være ligesaameget i Overensstemmelse
med Tidsalderens almindelige Krav og Retning, som Danmarks
tidligere havde været; dens demokratiske Karakter betegnede
ikke længer et lavere Trin af Civilisation; dens Fortrin var under
Norges daværende politiske Forhold endog mere iøinefaldende
end dens svage Sider, og, medens Danmarks sociale Institutioner
under Adelsvælden havde udøvet en kjendelig Paavirkning paa
de Norske, ser vi derfor nu et ganske omvendt Forhold indtræde:
det var den norske Bondefrihed, der banede Vei for
Bondeemancipationen i Danmark, og det var en Nordmand, fortrolig med
Landboforholdenes Ordning i hans eget Fædreland, der havde
den vigtigste Andel i det store Verk, som betegner en ny og lysere
Periode i Danmarks indre Historie.
Dette Verks Gjennemførelse krævede en langvarig Kamp med
mægtige Interesser, og under denne Kamp var det oplyste danske
Publikums Deltagelse stadig voksende; Bondesagen blev det store
Spørgsmaal, der satte alle Penne og alles Tanker i Bevægelse, og
til hvis heldige Løsning man knyttede alle sine Forhaabninger
med Hensyn paa Danmarks Fremtid. Debatterne om
Landboreformen tjente til at aabenbare saamange skjændige Misbrug og
en saa dyb Elendighed hos Folket, at der vaktes stedse
videre-gaaende Ønsker om Beform. Man fandt det ikke tilstrækkeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
