Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker 51
steile Uafhængighedsaand, der havde udviklet sig hos disse Ætter,
knyttede dem paa det fasteste til den gamle Stammeforfatning og
maatte under en ny Tingenes Orden være bleven fordærvelig for
dem selv eller for det hele Samfund. Havde Island ikke været,
eller var de forblevne i Norge, vilde deres Skjæbne vel
fordetmeste have været at gaa tilgrunde, eller de havde flyttet en for en ud
til fremmede Lande og tabt sig blandt fremmede Folkestammer.
Idet de nu ligesom med ét Slag rykkedes op, forfulgtes af
Erobreren i sine Tilflugtssteder paa Øerne i Vesterhavet og dreves over
til Island i Flok og Følge, blev ogsaa dette paa en Maade en
Samling, sideordnet den, der foregik i Norge. De frelstes
saaledes for den norske Nationalitet, i hvis historiske Liv de
fremdeles kunde vedblive at tage Del, og det en saameget
betydningsfuldere, fordi de i en udvortes Forstand havde skilt sig fra den.
De fandt paa Island et Tilflugtssted, hvor de paa én Gang kunde
bevare sin Nationalitet og sin nedarvede Frihed, og ved at flytte
hid med saamange af sine bedste Repræsentanter bragtes den
gamle Stammekultur udenfor Rækkevidden af de forstyrrende
Indflydelser, for hvilke den var udsat i sit oprindelige Hjem, men
dog ikke udenfor den nationale og historiske Sammenhæng, til
hvilken selvfølgelig dens fortsatte Liv og Trivsel var knyttet som
til en nødvendig Betingelse.
Vi ved af Norges senere Historie, at Fylkesaristokratiet, saa
haardt det end var bleven medtaget af Harald Haarfagre, dog
vedblev at være talrigt og sterkt nok til at hævde sin
Selvstændighed og gjennem en lang Række af Aar at gjøre den nye
norske Stats Tilværelse usikker og vaklende. Gang efter Gang stillede
det sig i aaben Kamp mod Kongedømmet og syntes nærved at
vinde en afgjørende Seir. Denne Kamp var tillige en Kamp om
det norske Folks selvstændige politiske Tilværelse.
Kongedømmet, der repræsenterede Folkets Enhed, repræsenterede tillige
dets nationale Uafhængighed, medens Aristokratiet, der var Organ
for Stammeaanden, sluttede Forbund med udenlandske Kongers
Krav paa en Overhøihed, som i Tidens Løb maatte være gaaet
over til et virkeligt Herredømme. Den nationale Uafhængighed
seirede; men i denne Seir maa der tilkjendes Harald Haarfagre
en væsentlig Del, og i denne Sammenhæng viser det sig, at
hans Samling af Fylkerne, om den end ved en Betragtning af de
indre Tilstande synes at være kommen fortidlig, dog kom i rette
Tid og ikke kostede Landet formeget i Forhold til, hvad der blev
opnaaet.
Et Folk vinder ny Styrke ved at samles til et politisk Hele og
bliver istand til en virksommere Optræden udadtil. Danerne og
Svearne, der var blevne samlede forud for Nordmændene, fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
