Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Historiske og politiske Afhandlinger
Men om man end ikke ved disse Beregninger kan bevise, al
Danmarks Folkemængde gik tilbage fra det 16de til efter Midten
af det 17de Aarhundrede, er der dog fuld Grund til at antage, at
en saadan Tilbagegang virkelig i det store taget har fundet Sted,
og at Danmarks Folkemængde i 1660 var sunket til en lavere
Stand end nogensinde forud i det 17de og 16de Aarhundrede. Det
er af mange Efterretninger bekjendt, hvor frygteligt den jydske
Halvø blev mishandlet ved de fiendtlige Indfald i 1626—28 og"
1643—45,1 og fremfor alt, hvilke dybe Saar der tilføiedes det hele
Land ved Krigen 1657—60, da Fiendernes Herjing efterfulgtes af
en Hungersnød og pestagtige Sygdomme. I det i Budstikken
1823, No. 19—80 trykte «Overslag over Rigernes Indtægt og
Udgift ved Aar 1662» heder det, at en Trediepart af Sjælland laa
øde. En Mandtalsliste over samtlige Bønder paa Sjælland og
Møen fra tTiden nærmest efter 1660 viser, ved at sammenholdes
med de Durell’ske Mandtalslister fra omkring 1650, en Afgang af
over 6,000 Familier i de nævnte Landskaber, medens Tallet paa
de |helt eller halvt ødeliggende Gaarde og Huse er gaaet op fra
473 til 1,307.2 Paa Langeland var i 1661 af 677 Bondegaarde de
283, af 298 «Huse» de 90 øde og afbrudte; i Vindingehered paa
Fyn af 573 Bondegaarde de 154, af 187 «Huse» de 48 øde; i
Gud-mehered sammesteds af 548 Bondegaarde de 148 øde.3 I Jylland
tales der efter Krigen 1660 om hele Kirkesogn, hvor alle Mand
var bortdøde, og hvor der i aarevis derefter ikke blev holdt
Gudstjeneste4 o. s. v. De Huller, som tilføies et Lands
Befolkning ved Krig, Pest, Hungersnød, pleier under normale Forholde
hurtig at udfyldes; men Tilstanden i Danmark var gjennem hele
det her omhandlede Tidsrum en saadan, at dette ikke kan antages
at have været Tilfælde her; Landboforholdene udviklede sig i det
16de og 17de Aarhundrede stadig i Retningen mod det værre;
Adelens voksende økonomiske Overtag, Udvidelsen af dens
Privilegier, Oprettelsen af nye Herregaarde, Udvidelsen af de gamle,
og i Sammenhæng hermed det stadig forøgede Tryk paa den
menige Bondestand maatte virke til at stanse Landets Fremgang,
vel endog til at mindske dets Velstand og Befolkning.
Om alle disse Grunde til at antage, at Danmarks Folkemængde
ved Midten af det 17de Aarhundrede var ringere, end den havde
været i det 16de, gjælder det imidlertid, at de ikke har
Anvendelse paa Norge. — Krigen 1625—29, da hele den jydske Halvø i
to Aar var besat af en rovgjærrig Fiende, berørte ikke Norge
1 Se t. Eks. J. A. Worsaae, Veile By i det 17de Aarhundrede i Dansk Hist.
Tidsskr. II. B.
2 D. Hist. Tidsskr. 3 R. II. 33-34.
3 Ifølge en Jordebog i Gehejmearkivet.
* D. Hist. Tidsskr. II. 238-89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
