Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
399
Der kan imidlertid reises nogen Tvivl i Hensyn paa, hvorvidt
disse Tal afgiver en paalidelig Maalestok for Folkemængdens
Bevægelse.
For det første ser man af flere af de ovenfor gjennemgaaede
Skatteregnskaber, at Tallet paa Gaarde — hele, halve og
Tredings-eller Ødegaarde — ikke falder sammen med Tallet paa Opsiddere.
Det hændte allerede i det 16de Aarhundrede stundom og blev ved
Midten af det 17de almindelig Regel, at Skatterne paalagdes med
et vist Beløb af hver Gaard: saa og saa meget af hver hel Gaard,
saa og saa meget af hver halv og hver Ødegaard, uden Hensyn
til, hvormange Opsiddere Gaarden havde. I somme af
Skattemandtallene (særlig de over de mindre Skatter: Officers-,
Garnisons-, Bygningsskat o. s. v.) er, i Overensstemmelse hermed, kun
Gaardene opførte eller en enkelt Opsidder for hver Gaard, selv
om der i Virkeligheden var flere, idet man har overladt til disse
flere at fordele det paa Gaarden udlignede Skattebeløb sig-imellem;
i andre Mandtal derimod (særlig over de større, saakaldte
almindelige Kontributionsskatter) er ikke blot Gaardene, men samtlige
Opsiddere opførte, ogsaa naar Skatten var udlignet paa Gaardene
efter deres Størrelse, uden Hensyn til Tallet paa deres Opsiddere,
idet man har havt Indseende med, hvorledes det hver Gaard
paalagte Skattebeløb blev reparteret mellem Gaardens forskjellige
Opsiddere, — og det viser sig nu, at Summen af Opsiddere
mangesteds overstiger Summen af hele, halve og Ødegaarde meget
betydeligt, lige til det dobbelte eller tredobbelte. Det kunde synes,
som om der herved kommer nogen Uklarhed eller Usikkerhed
over, hvorledes den sterke Stigning i de ovenfor gjennemgaaede
Talrækker skal være at forstaa. Man kunde forestille sig, at naar
de ældste Tal er saameget lavere end de yngste, kan dette maaske
for en Del komme af, at hine er Tal paa Gaardene, disse derimod
Tal paa Opsidderne. Man kunde videre forestille sig, at, om det
end af de ovenfor opstillede Talrækker fremgaar, at Tallet paa
Gaardene er bleven betydelig forøget i det 16de og 17de
Aarhundrede, saa følger ikke deraf, at Opsiddernes Tal er vokset i
Forhold, idet Forøgelsen af Gaardetallet er fremkommet ved, at de
store Helgaarde med mange Opsiddere er blevne delte i flere
halve og Tredingsgaarde, hver med saameget færre Opsiddere.
Hertil er nu først at svare, at hvad der er anført om den
store Forskjel mellem Tallet paa Gaarde og Tallet paa Opsiddere
kun gjælder en mindre Del af Landet. I omtrent hele det
Østenfjeldske (o: de nuværende Kristiania og Hamars Stifter) og
Størstedelen af det Throndhjemske (Søndre og Nordre Throndhjems
Amter) var Forholdet et andet. Man vil, ved at gjennemgaa
Skattemandtallene fra det 17de Aarhundrede, se, at Tallet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
