Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
401
kan være sikker paa, at (le opstillede Talrækker ikke giver et
skuffende Indtryk, — at søge paavist, hvad de ældste Tal i
Rækkerne maa antages at betegne, — om det er Tal paa Gaardene
eller paa Opsidderne. Jeg har sammenlignet Mandtallet over
Tomarksskatten af Sønd- og Nordhordland for A. 1519 med
Mandtal fra det 17de Aarhundrede og ved denne Sammenligning fundet,
at Skattepaalægget har været ment saa, at Skatten skulde udredes,
ikke blot af hver Gaard, men af hver Opsidder; der opføres
saaledes blandt Skatyderne i 1519 5 Bønder paa Sæbø i Radø Skibr.
(Nordhordland), medens Garnisons-Skattemandtallet af 1640 kun har
2 Gaarde Sæbø, ligeledes 4 Skatydere paa Helle i samme Skibr.,
medens Mandt. 1640 kun har 2 Gaarde Helle o. s. v. De ældste
Mandtal over Jæderen og Dalerne, Hardanger, Voss, Sogn,
Sønd-fjord, Nordfjord, Søndmøre, Romsdalen, Nordmøre, Orke- og
Guldal, Strinde og Selbu, Fosen, Stjør- og Verdal, Inderøen, Namdalen,
Nordlandene og Finmarken, samtlige fra A. 1520—21, vedkommer
en Tiendepengeskat, der, som det udtrykkelig siges, blev krævet
af baade Fattig og Rig og af alt Gods, løst og fast (se ovenfor S.
386, Anm.). Det synes da at følge af sig selv, at i disse Mandtal
er bleven opført ikke blot Gaardene, men Opsidderne, saavidt
man har havt Greie paa dem. Det samme gjælder om
Mandtallene fra A. 1563 og 1610—12; Skattepaabudene for disse Aar er
nemlig affattede i de i det 16de og Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede sedvanlige Udtryk, at 10 saakaldte «Kronebønder og
Lej-lændinger» skulde lægges i Læg sammen og udrede en vis Sum,
«den Rige hjælpe den Fattige»; Skatten har altsaa været udlignet,
ikke efter Gaardenes Tal og Størrelse, men efter Tallet paa
Opsiddere. Dernæst har man for Romsdals, Søndre og Nordre
Throndhjems Amter og Nordlandene Reformatsen af 1589, hvor
Tallet paa de til hvert Prestegjæld hørende Kirker, Prester og
Bønder opgives, til Afgjørelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt den
geistlige Betjening var tilstrækkelig. Her kan der endnu mindre
være nogen Tvivl om, at de opgivne Summer af «Sognebønder»
til hver Kirke giver os, ikke blot Gaardetallet, men Tallet paa
Opsiddere.1 Og dermed maa vel den Indvending mod
Paalideligheden af de ovenfor opstillede Talrækkers Vidnesbyrd om
Folkemængdens Tilvækst, der for det vestenfjeldske Norges
Vedkommende kan hentes fra Forskjellen mellem Gaardetal og
Opsidder-tal, siges at være bortryddet.
Man kunde videre mene, at Forøgelsen af Opsiddertallet giver
1 For Jemtelands Vedk. opføres Bønderne saaledes i Reformatsen: «Til Aavig
Sogn ligger 39 Gaarde, og derpaa hoe 105 Bønder, til Møske Sogn ligger 15 Gaarde
og derpaa boe 50 Bønder» o. s. v. Dette viser til Overflod, at Beformatsen med
sine Tal paa «Bønder» andensteds maa forstaa, ikke Tallet paa skattepligtige Gaarde,
men Tallet paa Opsiddere. ahOrr^
26 — Sars: Samlede Verker III. Jr \ o’ ’Da.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
