Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
413
Hvor ugunstige end de Forholde var, hvorunder Omtuskningen
af Fisk mod Korn foregik, saalænge Hanseaterne formaaede at
opretholde sit monopolistiske System, hvor nedværdigende og i
mange og væsentlige Henseender ulykkebringende for Norge end
dette System var, — derhen kan det dog neppe have virket, at
Befolkningen gik tilbage i Tal. Snarere har det modsatte været
Tilfælde; snarere har det virket til at forøge Folketallet ved at
udvide og regulere Afsætningen af Landets vigtigste
Udførsels-produkt. Den Del af Norge, som særlig skulde have lidt ved
Hanseaternes Handelsherredømme, var Nordlandene, hvis Fiskerier, som
nævnt, til alle Tider afgav Hovedgjenstanden for den tyske
Handel paa Norge; men af Skattemandtallene fra Reformationstiden 1
fremgaar det, at Nordlandene paa denne Tid, da det hanseatiske
Monopol endnu stod nogenledes ubrudt, saalangt fra at være
forholdsvis svagere befolket end det øvrige Land, tvertom havde et
relativt større Folketal end i senere Tider.2
Hvad dernæst angaar det Tab, som blev tilføiet Landets
Folkemængde ved Mandedøden i 1349—50, da er nu først at merke, at
den gamle Efterretning om Størrelsen af dette Tab ikke har Krav
paa at gjælde for paalidelig. Man er ved slige Ledigheder altid
tilbøielig til at overdrive, og Opgivelserne om det ved
Pestsygdomme, Krig eller Hungersnød foraarsagede Mandefald fra Tider,
da Mandtalslister og Statistik var ukjendte Ting, maa derfor
paa Forhaand antages at gaa betydelig udover det virkelige
Forhold.
For Sveriges Vedkommende har O. Montelius3 søgt at udfinde
Størrelsen af det ved Mandedøden 1350 forvoldte Folketab ved
Hjælp af Regnskaberne over Peterspengen. Denne ydedes i
Sverige med 1 Penning aarlig af hver Mand, der «odlede og saaede»,
d. v. s. af hvert Brug eller hver Husholdning paa Landet; i Norge
skulde den ydes med 1 Penning aarlig af hver Mand og Kvinde,
der eiede til en Værdi af 3 Mark Penge. Peterspengen var altsaa
paa en Maade en Kopskat, hvis Udbytte nogenledes maatte rette
sig efter Folkemængden. For Aarene 1333—1350 sees nu Beløbet
af Peterspengen i Sverige at have udgjort gjennemsnitlig 221%
Mk., medens den for Aaarene 1351—53, altsaa efter den store
Mandedøds Herjinger, kun var gjennemsnitlig 132’/3 Mk. Derefter
1 Se foranstaaende Tabel.
2 Temmelig analoge med Forholdene i Norge var Forholdene i England i det
13de og 14de Aarhundrede. Ogsaa her opnaaede Hanseaterne store Privilegier, til
Skade for den indenlandske Bybefolkning, som var fiendtligsindet mod dem,
medens Adelen og Landbefolkningen i Begelen var gunstig sindet mod dem,
fordi den hos dem fandt en sikrere og fordelagtigere Afsætning for sine Produkter
end hos Landets egne Kjøbmænd. Se Sartorius-Lappenberg l. 285 ff.
3 Forssell og Wirsén, Svensk Tidskrift for Lit., Polit, og Ekonomi, 1870, S.
219-20,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
