Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
Historiske og politiske Afhandlinger
af Skara Stift Vermeland var nemlig fritagne for at udrede
Peterspengen. Men selv naar vi tager disse Landsdele med i
Beregningen, kommer vi dog ikke høiere end til omkring 600,000 som det
sandsynlige Tal paa Sveriges Befolkning i Tiden nærmest forud
for den store Mandedød.
Vi skal nu dernæst prøve, hvorvidt en lignende Beregning kan
udføres for Norges Vedkommende. — Reglerne, hvorefter
Peterspengen eller Rumaskatten skulde ydes i Norge, lyder ikke ens
med de svenske. I den ældre Frostathingslovs Kristenret Kap. 20
heder det: «Rumaskat, een tællet Pening aarlig, skal Enhver
udrede, som ejer Værdi for tre Mark talt (o: Penge) foruden Vaaben
og Gangklæder; baade Karl og Kvinde skal udrede den eller bøde
en Øre for Peningen.» Enslydende hermed er Erkebiskop Jons
Kristenret Kap. 6i. I de af Magnus Lagabøter udarbeidede
Kristenretter (Nyere Borgarthings-Kristenr. Kap. li og N. Gulathings Kr.
Kap. 22) heder det, at hvert voksent Menneske skal gaa til Skrifte
idetmindste én Gang aarlig og da have med sig én tællet Penning,
som tilfalder den hellige Peter i Rom og derfor kaldes Rumaskat,
og hver den, der ikke yder denne Skat, skjønt han har Evne
dertil, skal være i Pavens Ban.1 Da Frostathingslovçns
Kristenret og Erkebiskop Jons Kristenret var den egentlig gjældende
kirkelige Lovgivning i det her omhandlede Tidsrum (sidste
Halvdel af det 13de og det 14de Aarhundrede),2 kan vi holde os til
Regelen, saadan som den er formuleret i disse. Det synes nu,
som om ifølge denne Regel Peterspengen maa være bleven ydet
af forholdsvis flere i Norge end i Sverige. I Norge skulde den
ydes af enhver, Mand eller Kvinde, som eiede til en Værdi af 3
Mark Penge eller derover, foruden Vaaben og Gangklæder; 3 Mark
Penge svarede i det 14de Aarhundrede omtrent til 3 Kjørs Værdi,3
og saameget som 3 Kjørs Værdi synes ikke blot hver Ronde»
«der pløjede og saaede» og førte egen Husholdning, i det mindste
at have maattet eie, men ogsaa mange andre. Det siges
imidlertid udtrykkelig i «Liber Nicolai cardinalis de Aragonia» (fra 2den
Halvdel af det lode Aarhundrede), at Peterspengen ydedes i Norge
paa samme Maade som i Sverige, nemlig med 1 Penning af hver
Husholdning eller hvert Arnested,4 og det tør vel derfor hænde,
1 Jvfr. Brev fra Hiskop Eystein i Oslo til Thelemarkingerne af 11 Novbr.
1395 (Dipl. Norv. X. No. 186): «Geymir ok giorla alla saman at peer gerer
Rumaskat talan peningh pan minstæ ær fallor af Konunghs steidia hwar man sæm
æmbete tæker.»
2 Jvfr. Dr. Konrad Maurer, Udsigt over de nordgerm. Retskilders Hist. S. 53—54.
3 Se Munch, N. F. H. IV. 2. S. 667; 2 Afd. I 354-56 o. fl. St.
* Nye kirkehist. Samlinger. VI. 586. I)et heder først: «De censu Begni Nouergie
soluendo ecclesie Romane. — Omnes et singule domus totius regni Nouergie
soluere debent pro censu ecclesie Romane singulos denarios monete curribilis
jn illo regno.» Derpaa: «De censu Regni Suecie» etc. — aldeles ordlydende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
