Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
427
Sigdal og Krødshered), Gudbrandsdalen og Østerdalen (undt. det
nordligste) og af Grønafylke Numedal tilligemed den nordøstlige
Del af Thelemarken, nemlig Tinn, Silgjord, Hjartdal, Lardal og
Vinje Prestegjælde af Øvre Thelemarken og Lillehered Sogn af
Nedre Thelemarken.1 Regner vi nu ud Folkemængden i disse
Landsdele i det 16de Aarhundrede ved Hjælp af de ovenfor
gjen-nemgaaede Skattemandtal og stiller Resultaterne sammen med de af
Peterspenge-Regnskaberne udfundne Tal, saa faar vi følgende Tabel:
(Se omstaaende Side).
Det høie Tal, hvormed Bergens Biskopsdømme optræder i det
14de Aarhundrede, sammenlignet med Forholdene i det 16de, er
paafaldende ved første Øiekast. Vistnok er nu Byerne tagne med
i de af Peterspenge-Regnskaberne fra det 14de Aarh., derimod
ikke i de af Skatteregnskaberne fra det 16de Aarh. udfundne
Indbyggertal, og vistnok var Bergen i det 14de som i det 16de Aarh.
Norges uden Sammenligning betydeligste og folkerigeste By. Men
det kan umulig antages, at Bergens Befolkning i det 14de Aarh.
har været større, end den var i det 17de, d. v. s. 7—8000,2 snarere
maa det antages, at den har været mindre, saa derved lader hin
Forskjel sig ikke paa langt nær fyldestgjørende forklare. Naar vi
af Peterspengen faar ud, at Bergens Biskopsdømme i det 14de
Aarhundrede før Mandedøden havde over dobbelt, næsten tredobbelt
saa stor Folkemængde, som det havde i første Halvdel af det 16de
Aarh., medens for de øvrige Biskopsdømmers Vedkommende
Indbyggertallet i første Halvdel af det 16de Aarh. omtrent svarer til
Indbyggertallet i det 14de før Mandedøden, sommesteds lidt mere,
sommesteds lidt mindre, er det klart, at her maa stikke en Feil
under. Saa helt afvigende kan ikke Befolkningens Bevægelse
have artet sig i en enkelt Landsdel mod alle de øvrige. Maaske
har Peterspengen i Bergens Stift været ydet med et større Beløb
af hvert skattepligtigt Individ end i Rigets øvrige Stifter,3 eller
maaske har under de for Bergens Biskopsdømme opførte Beløb
for endel ogsaa været medregnet, hvad der var indkommet i Norges
Udflytningslande: Island, Færøerne, Grønland.4 Herom er det
ikke muligt nu at komme til nogen Vished.
1 Munch, Hist. geogr. Beskr. S. 12.
2 Se ovenfor S. 229 f.
3 I Sverige blev, som nævnt, Peterspengen ydet sommesteds med et større,
sommesteds med et mindre Beløb, og sommesteds slet ikke. I «Liber ecclesie
Strengenensis» findes en Antegnelse fra Midten af det 14de Aarh., ifølge hvilken
hver Indvaaner i Bekarnes 2 Hereder gav i Romskat ikke mindre end 4 Penninger,
hvoraf dog kun V2 P. gik til Bom, medens Resten fordeltes mellem flere
indenlandske geistlige Stifter. S. Montelius’s Afhdl. i Forssell og Wirsén. Sv. Tidskr.
1870, S. 205.
4 I de pavelige Indsamleres Regnsk. af 1327 (Munch, Pavel, N. S. 27—28)
opføres særskilt Beløbet af Peterspengen fra Skaalholt, Færøernes og Grønlands
Biskopsdømmer for flere næst forudgaaende Aar. Beløbet for Bergens Biskops-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
