Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unions historiske Retsgrund 327
og blive reaktionært istedetfor konservativt, maa altsaa dette i
Længden være til Skade for det hele Samfund. Den Assistance,
Høire pleier at søge og faa udenfor Landets og det frie
Forfat-ningslivs Grænser, hos en fremmed Mand og en fremmed Magt,
kan naturligvis ikke andet end vække dyb Uvilje hos alle dem,
der ikke er interesserede i Trafiken, og virker derved til at give
Partistriden hos os en langt bitrere og mere uforsonlig Karakter,
end den vilde have kunnet faa under normale Forholde: Unionen,
der engang havde en samlende Indflydelse paa vort Folk, splitter
nu, og det i den Grad, at det maa siges at være en ligefrem Fare
eller idetringeste en Ulykke for Samfundet, ved at stanse i Væksten
eller trænge tilbage den Solidaritetsfølelse, der er et af Vilkaarene
for Samfundets aandige Trivsel. Der er ved den Maade,
hvorpaa man under Unionens Dække paakalder og hidfører fremmed
Intervention i vore indre Anliggender, — ved den Kjærlighed,
der hykles eller vel endog virkelig føles (det sidste er næsten
værre end det første) for et Forbund, som i sin nuværende Skik
snarere maa være Gjenstand for Modbydelighed hos nogenledes
normalt tænkende og følende Mennesker, eftersom det gjør
Indgreb i den Selvstændighed, som ethvert oplyst og ærekjært Folk
pleier at stille øverst blandt sine Krav, — der er ved alt dette
noget i moralsk Henseende saa urensligt og uværdigt, at det
bliver en Folkeskam og en Folkesmitte. Saalænge Unionen
bestaar i sin nuværende Skik, d. v. s. saalænge den drager noget af
paa vor Ret til at være Herrer i vort eget Hus, — saalænge maa
den ogsaa virke til at vedligeholde hos os Traditionerne fra
Norges værste Fornedrelsesperiode, — Traditioner, som vi maa
ønske at vokse fra jo før des heller, — og saalænge vil den
hindre Udviklingen af fuld Ansvarsfølelse og helstøbte Karakterer
i vort offentlige Liv. — Disse Unionens skadelige Følger og
Virkninger træder stadig sterkere frem, bliver mere og mere følelige,
medens dens Nytte tilhører en svunden Tid eller idetringeste
holder paa at tabe sig.
Man kunde mene, at den praktiske Konklusion heraf maa
blive, at jeg ønsker Unionen ophævet jo før des heller. Ja, — jeg
elsker den ikke. Den staar for mig som et Verk af rent
tilfældige eller rent personlige Kombinationer og af en Statsklogt og
en Statsopfatning, som heldigvis ikke længer er vor Tids og
endnu mindre vil blive Fremtidens. Men, om det stod i min
Magt at ophæve den, vilde jeg alligevel ikke gjøre det. Det bør
helst komme indenfra altsammen. Og det kommer indenfra
altsammen, — derom nærer jeg ikke Tvivl. Man vil mere og mere
erkjende, at Unionen holder Folkene fjernede fra hinanden,
istedetfor at nærme dem i virkelig Sympathi og Forstaaelse, og at baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
