Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö632
Historiske og politiske Afliandlinger
ser bort fra endel løst og betydningsløst Snak, saasom hvad
svenske Spioner har meddelt af sine Samtaler med norske
Hestebyttere og Handelskarer, — ikke lader sig paavise noget norsk
Ønske om eller noget norsk Arbeide for en Forening af den
skandinaviske Halvøs to Riger før 1801). Men saa har man jo
Grev WedeVs «store og merkelige Planer og Beslutninger» fra
1809 og senere; — det er da endelig noget, som der er Hold i.
Wedel forsikrer selv i Breve fra denne Tid, at «mange brave
Landsmænd» var enige med ham, naar han opstillede en Forening
mellem Norge og Sverige som Maal for sit Arbeide; han nævner
ingen af disse «brave», og, naar vi ser hen til, hvad vi ved om
Stemninger og Tilstande i 1814, maa vi tro, at han har taget
Munden for fuld og, overensstemmende med sin Karakter, —
han var øiensynlig en meget sangvinsk Mand, — overdrevet eller
overvurderet den Tilslutning, hans politiske Idéer havde fundet
eller kunde gjøre Regning paa at finde. Men selv om saa var, —
siger man, — selv om det ikke var mange, men bare ganske enkelte
Landsmænd, der delte hans Opfatning, — selv om han stod helt
alene med den, — det er nok alligevel; han er god for mange;
han var fremfor alle andre Manden med det varme fædrelandske
Sind, det vidtrækkende Blik ind i Fremtiden, det klare Syn for,
hvad Norges sande Interesser krævede o. s. v. Og, naar han
ønskede og arbeidede for en norsk-svensk Union flere Aar, før
den blev forelagt Nordmændene til Antagelse i Form af et
svenskrussisk Magtbud, — naar han med sin Unionsvenlighed blev en
af de ledende Mænd under Krisen i 1814, i Rigsforsamlingen paa
Eidsvold og i det overordentlige Storthing, — saa givér det Ret til
at sige, at norsk Patriotisme, norsk Indsigt og Tanke har havt
sin Del i Oprettelsen af den nu bestaaende Union mellem Rigerne,
ikke bare i negativ Forstand: ved at reducere den til det mindst
mulige Omfang, men ogsaa i positiv: ved at være med paa at
fremkalde den. —
Saadan har man pleiet at ræsonnere inden høire for at skaffe
Unionen en historisk Baggrund, der nogenledes kunde stemme
med Partiets unionelle Program, og saadan blev da ogsaa dens
norske Forhistorie fremstillet i Statsminister Stang’s Tale ved
den sidste Høirefest i Kristiania. «Unionen er ikke alene en
Frugt af tidligere Aarhundreders Erobringspolitik,» hedte det i
denne Tale, «den er en Frugt af fædrelandssindede norske Mænds
Overveielser om, hvad der kunde tjene til dette Lands Lykke og
Held. For denne Union har de mest fremragende Mænd i
Begyndelsen af dette Aarhundrede arbeidet. Jeg nævner et Navn saa
stort, at det overskygger alle andre, jeg nævner grev Wedel. Hvad
han satte ind for at muliggjøre denne Union, det er mere, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
