- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
677

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den norsk-svenske Unionsstrid

677

Pommern», som Svenskerne fra først af haabede paa, og som blev
dem lovet og tilsagt af de europæiske Stormagter.

En anden mere moderat Opfatning, som er kommet meget
sterkt tilorde inden den svenske Presse, og som synes at være
hyldet i temmelig vid Udstrækning inden toneangivende svenske
Kredse, gaar ud paa, at den svenske Ledelse af Rigernes
Udenrigspolitik vel er en Forret, som Sverige har forbeholdt sig ved
Unionskontraktens Istandbringelse, men at man bør kunne give
Slip paa denne Forret og komme Nordmændenes Krav paa
Ligestilling imøde, under Forudsætning af at derfor ydes et passende
Vederlag, — et saadant, hvorved Unionen bliver styrket og
udvidet, saa det forslaar noget. Om Størrelsen og Beskaffenheden
af dette Vederlag har der nu været talt forskjelligt; somme synes
at ville lade sig nøie med, at det bliver ved den unionelle Kontrakt
paalagt Norge at underholde en Hær og Flaade, der i Hensyn
paa Størrelse staar i det samme Forhold til den svenske Hær og
Flaade som det, hvori begge Landes Folkemængder staar til
hinanden; andre kræver, foruden dette, at Nordmændene skal gaa
ind paa at foretage visse Ændringer i sin Forfatning, saa at den
kommer til at ligne mere den svenske, idet Kongedømmet bliver
styrket, medens Nationalrepræsentationen bliver reduceret i
Hensyn paa Myndighed og desuden i Lighed med den svenske deles
i to Kamre o. s. v.

Der findes endelig i Sverige et Parti, hvis unionspolitiske
Standpunkt i alt væsentligt falder sammen med det norske Høires,
— det vil altsaa sige: der er dem, som ønsker et Opgjør paa
Ligestillethedens Grund med Bevarelse af det nu bestaaende
statsretlige Fællesskab mellem Rigerne, — hvis Program er en
fælles svensk-norsk Udenrigsminister, uden at de kræver noget
Vederlag for det Fortrin, Sverige dermed opgiver, idet de mener,
at dette Fortrin, saaledes som Forholdene nu har udviklet sig,
er bleven værdiløst eller mere end det: ligefrem skadeligt baade
for Sverige og for Unionen. Efter de i den svenske Presse og
Repræsentation fremkomne Udtalelser at dømme, befinder
imidlertid dette Parti sig i en afgjort Minoritet, ialfald inden de i
Sverige for Tiden raadende Kredse. Endnu meget mindre synes
Tallet at være paa de svenske Mænd, som deler Mening med det
norske Venstre og tror, at Knuden bør løses ved en Udskiftning
af det hidtil bestaaende statsretslige Fællesskab mellem Rigerne,
saalangt det ikke er kontraktmæssig fastslaaet, saa Unionen
reduceres til et Forsvarsforbund med fælles Konge, fælles Krig og
Fred. Tallet paa dem er, ialfald tilsyneladende, saa lidet, at
man har ment at kunne sætte dem rent ud af Betragtning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0677.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free