Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1814-1905
697
end hvad man paa Forhaand maatte vente. Sverige havde tabt ved
Unionsopløsningen, medens Norge havde vundet; den derefter
vedtagne Forhandling maatte følgelig komme til at dreie sig om,
hvad Sverige vilde kræve, og hvad Norge vilde yde af Erstatning
eller «Opreisning» for dette Tab. Denjværste af de Indrømmelser,
vore Delegerede i Karlstad har seet sig nødt til at gjøre, er
selvfølgelig Sløifningen eller Desarmeringen af de norske
Grænsefæstninger: derom har man ogsaa fra alle Sider været enig. Det
svenske Krav om denne Sløifning er med fuld Føie bleven
stemplet som Udslag af en kortsynet Politik, — ligesaa uklogt som
uforskammet. Men adskillige af de Betragtninger, som er fremkomne
i vor Presse over Norges vergeløse Forfatning ifølge
Grænsefæstningernes Sløifning og de dertil knyttede svenske
Erobringsplaner, er saa urimelige og utilbørlige, at man maa undres over,
at noget tænkende Menneske kan hengive sig til slige vilde
Fantasier. Disse Betragtninger forudsætter Forholde og Tilstande,
som ikke hører Nutiden til og endnu mindre vil tilhøre
Fremtiden. Sveriges Uformuenhed til at agere Erobrer og søge sin
Fremgang i territoriale Udvidelser og dets Interesse af at have
en Ven, ikke en Fiende ved sin vestre Grænse, er saa indlysende
og iøinefaldende, at selv de mest ubegavede svenske Politikere vil
forstaa den og handle derefter. Vi kan være tryg paa det og
behøver ikke at føie til den Harme, som Vilkaaret i sig selv
vækker, nogen Uro eller Bekymring i Hensyn paa Følgerne. Det var
med uendelig langt bedre Grund, at man i 1814, efterat Unionen
var bleven vedtaget, udmalede med mørke Farver de Følger, som
denne Indrømmelse kunde forudsees at ville drage efter sig for
Landet. Unionen var virkelig, hvad mange Nordmænd fra første
Færd forestillede sig, at den vilde blive, en Indfaldsport for
svenske Overhøiheds- og Udvidelsestendenser, bestemt dertil af sine
Stiftere. Erfaringen skulde vise det, om den end tillige skulde
vise, at man havde overvurderet dens Betydning og Brugbarhed
som saadan. Denne Indfaldsport er nu bleven stængt af for alle
Tider, og nogen ny vil ikke blive aabnet.
Man har i denne Tid ofte seet det indskjærpet, at vi nu ikke
maa gjøre galt værre ved Besmykkelser og Bortforklaringer. Vi
har lidt et Nederlag, en stor Ydmygelse; det gjælder nu, at vi
er-kjender og bekjender dette aabent og ærligt og uden Omsvøb
eller Afkortninger; Følgen af, at man søger at dække over
Ydmygelsen, kan bare blive, at den æder mere om sig og faar en mere
demoraliserende Virkning. Ganske vist! Men det gjælder ogsaa,
at man holder sig fri for pessimistisk Overdrivelse, og det ser ud til,
at det i det nærværende Øieblik kan være fuld Føie til at
ind-skjærpe ogsaa dette. Vi har i Hensyn paa, hvor fordærvelig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
