Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG SVERRE.
Det er idag Syvhundredeaarsdagen efter Sverres Død, 9. Marts
1202.
Skjønt han tilhører en saa fjern Fortid, staar hans Billede dog
for os tegnet i skarpe og klare Omrids. Vi har til Kundskab om
hans Personlighed og Bedrifter Kilder, som efter Tidens
Leilighed maa kaldes enestaaende baade ved sin Rigdom paa Detaljer
og sin Paalidelighed, blandt dem først og fremst Sagaen om ham,
over 200 Kapitler, med indgaaende Skildringer af hans mange
krigerske Eventyr og en udførlig og, som vi tør tro, fuldt korrekt
Gjengivelse af flere af hans Taler.
Af Sagaens Fortale faar vi vide, at den første Del er ført i
Pennen af Islændingen Abbed Karl Jonsson, som kom til Norge i
1185 og forblev der i nogle Aar. Vi faar vide, at det var efter
Sverres Opdrag, han paatog sig at skrive hans Saga, og at han skrev
dens første Del under Sverres eget Opsyn, idet Sverre «sad hos
og bestemte, hvad der skulde skrives». Om den sidste Del af
Sagaen faar vi vide, at den blev ført i Pennen (udentvivl af den
samme Karl Jonsson) efter Beretninger af Mænd, som da havde
deltaget i Kampene under Kong Sverre, eller som idetringeste
havde havt Leilighed til at følge paa nærmeste Hold de
Hændelser, hvorom de fortalte.
Sverres Saga er altsaa forsaavidt en historisk Kilde af bedste
Art, som den gjengiver ikke usikre Sagn og løse Rygter, men
samtidige, velunderrettede Øienvidners Erindringer og Indtryk af
de skildrede Personer og Begivender.
Eftersom den imidlertid er ført i Pennen af en af Sverres
Venner, delvis efter Sverres egen Diktat eller efter Meddelelser,
som stammer fra hans Mænd eller Partifæller, maa vi antage, at
den ikke kan give nogen helt objektiv rigtig Skildring, — at den
maa have noget ved sig af et Partiskrift eller af tendensiøs
Historieskrivning. Det er da ogsaa øiensynligt, at der gjennem
hele Sagaen gaar en Stræben efter at stille Sverre og hans
Handlemaade i den gunstigst mulige Belysning. Saafremt vi havde
havt en ligesaa udførlig Saga, affattet efter Beretninger af Heklun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
