Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre
9
tilovers, saa han ikke hare kan sørge for sig selv, men ogsaa for
sine Folk, tale dem tilrette, sætte nyt Mod i dem. Han er
paa-færde sent og tidligt, ved Nat og ved Dag, altid optaget af sin
Gjerning som Krigshøvding og Konge, — endnu i sine sidste Dage,
efter et kampfyldt Liv, utrættelig, nøiende sig med mindre Hvile
end nogen anden.
Hvad Kilderne fremdeles giver os et Indtryk af, er hans
merkelige Evne til at tvinge under sig og beherske andre Mennesker.
Den Flok, hvormed han begyndte sin eventyrlige historiske
Løbebane, var fordetmeste det værste Udskud, forvildede, lovløse
Personer, som ikke havde Tanke for andet end at leve høit paa
Andenmands Bekostning. Han gjorde dem til sine lydige
Redskaber, disciplinerede dem, saa de blev alle andre overlegne i
krigersk Dygtighed og Paalidelighed og et Mønster og Forbillede i
Hensyn paa Troskab mod sin Høvding. De gamle Birkebeineres
Hengivenhed for Sverre var grænseløs, og deres Tro paa ham var
det ikke mindre. Hvad han havde sagt og villet, var Lov for
dem, hans politiske Program et Slags Religion, som de altid var
rede til at vaage Livet for.
Han havde da ogsaa saa ofte givet dem Beviser paa sin aldrig
svigtende Aandsnærværelse og Raadsnarhed i Farens Stund, sin
Opfindsomhed og Rigdom paa Udveie, sit sikre Blik for, hvad
der var at gjøre i en snever Vending, at det ikke var til at undres
paa, at han blev til et Orakel for dem. Det havde saa ofte vist
sig, at det gik dem galt, naar de ikke rettede sig efter hans Raad,
medens de ved at følge ham og lyde hans Vilje altid blev seirende
eller undgik den truende Fare.
Vi faar i hans Saga indgaaende Skildringer af en lang Række
Fægtninger tillands og tilvands, som han fik at bestaa. I
saagodtsom alle blev han Seirherre, og" det oftere under saa
fortvivlede Omstændigheder, mod en saa overvældende Overmagt af
veludrustede, hevntørstende og modige Fiender, at det kan synes
utroligt og udenfor alle Rimelighedens Grænser. Man kunde her
være tilbøielig til at tro, at Sagaen har pyntet paa og overdrevet
til Forherligelse af sin Helt. Men just i flere af disse Tilfælde
bliver dens Beretning paa det bedste stadfæstet ved Beretninger*
som stammer fra Sverres Fiender. I disse Beretninger føres
Sverres Seire, vundne mod al Rimelighed, tilbage til overnaturlige
Magters Hjælp og naturligvis onde Magter. Den engelske
Forfatter William af Newbury, som vistnok har faaet sin Kundskab af
en landflygtig norsk Geistlig, fortæller om Slaget ved Fimreite
(1184), at Sverre havde med sig en Heks, som ved sine djævelske
Kunster fik Havet til at opsluge Kong Magnus Erlingssøn med
hans Flaade. Sverre hentyder selv i sin Tale i Bergen efter Sla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
