Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Portrætter og Essays
fatning, maatte det dernæst spørges, om denne Opfatning
ogsaa kunde godkjendes fra et moderne
kritisk-videnskabeligtSynspunkt. Om han var noksaa fast overbevist om, at det af ham
opstillede og gjennemførte Program svarede bedst til Norges
Fortid og afgav den bedste Grundvold for dets fremtidige
Udvikling, maatte det endda, trods hans Skarpsind, blive et
Spørgsmaal : havde han Ret heri ? Var hans Optræden og historiske
Gjerning, ikke bare i hans egne Tanker, men i Virkeligheden til
Gavn for det norske Folk, — livsforøgende, ikke livsforødende ?
Dette Spørgsmaal har været og bliver vel fremdeles besvaret
høist forskjelligt, eftersom man stiller sig mest for Tanken, den
ene eller den anden Fase af det norske Folks følgende
Udviklingshistorie.
Engang var det vistnok sedvanligt at besvare det ubetinget
bekræftende, idet man opfattede det romersk-katholske Hierarki
fra et moderne demokratisk S}Tnspunkt som noget i og for sig
og uden Hensyn til Tidsalderen urigtigt og fordærveligt, og idet
man stillede sig nærmest for Øie den tilsyneladende saa
glansfulde Udfoldelse af Norges Magt og Ry under Haakon
Haakons-søn og videre den saa ’mærkværdig godt gjennemførte, næsten
moderne Orden og Enhed i Hensyn paa Lovgivning og
Administration under hans nærmeste Efterfølgere, for hvilket alt man
medrette gav Sverre den væsentligste Ære.
Senere, — eftersom man erkjendte det hule og
dekorations-mæssige ved den saakaldte Blomstring af Norges Rige under
Haakon Haakonssøn, eftersom man erkjendte, hvorledes den
under Magnus Lagabøter og Haakon Magnussøn gjennemførte
gode Orden i Hensyn paa Lovgivning og Administration virkede
til at gjøre Folket fremmed for enhver Deltagelse i det offentlige
Liv, — har man kanske været mest tilbøielig til at opfatte
Sverres Optræden og Seir som en Ulykke for Landet; man har været
tilbøielig til at omtale ham næsten i Stil med Saxo Grammaticus’s
Omtale af Harald Gille: som det Lyn og Uveir, der nedslog
Norges Velstand.
Man har ræsonneret saaledes: Uden Sverre vilde
Birkebeinerne ikke have faaet nogen Plads i vor Historie.
Overenskomsten af 1164 vilde have vedblevet at være gjældende; paa Basis af
den vilde Hierarkiet have befæstet sin Magt, og i Forbund med
det vilde en politisk virksom verdslig Stormandsklasse have
udviklet sig. Norge vilde have faaet, i Lighed med Nabolandene,
særskilte, nogenledes fast organiserede Rigsstænder, som kunde
have repræsenteret Staten jævnsides med Kongedømmet, og det
vilde følgelig have undgaaet den Vanskjæbne, som rammede det
i Unionsperioden, og som just havde sin Grund deri, at Konge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
