Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Portrætter og Essays
han selv betragtede sit Forfatterskab, og dertil maa vi ogsaa tage
Hensyn i vor Betragtning. Det er derfor med Rette blevet sagt,
at det er en stor Feil ved Holberg alene at tænke paa
Komedieskriveren og Satirikeren; man maa sammenfatte bele hans
Virksomhed. Hvor høit man end sætter hans komisk-satiriske
Digtning over hans historiske og filosofiske Skrifter, maa man ikke
glemme, at de hører sammen, at hans komisk-satiriske Digtning
maa sees i Lys af hans historisk-filosofiske Synsmaader, at han,
for at bruge hans eget Udtryk, «haver brugt sin Pen udi dette
Slags Arbeide som en Philosophie, og derfor regner Comoedierne
blandt sine moralske Skrifter». Om nu hans komisk-satiriske
Digtning har tabt i Omfang og teknisk Fuldendthed derved, at
den af ham selv opfattedes bare som en af de «adskillige Maader»,
hvorpaa han kunde moralisere eller virke for sit
alment-reforma-toriske Formaal, — saa har den paa den anden Side ogsaa et
stort Fortrin netop derved, at den hviler paa en Filosofs, en
Videnskabsmands og Granskers klart tilegnede, helt udarbeidede,
sikre og sandede Livsanskuelse.
Dette Fortrin kommer særlig frem, naar han sammenlignes
med Moliére, — den eneste af den nyere Tids Komedieforfattere,
der kan gjøre ham Forrangen stridig. Det maa erkjendes, at
han savner Moliéres Lyrik, Finhed, Evne til erotisk Skildring;
paa den anden Side er hans Lune mere sprudlende rigt, hans
Karakterskildring ofte mere realistisk djerv og sand. Og dertil
kommer endnu, at Moliéres Standpunkt altfor meget er
Hofmandens, Verdensmandens, altfor lidet Filosofens. Der er stundom
noget frivolt ved den Livsanskuelse, der kommer tilsyne i hans
Verker; Gjenstanden for lians Satire er stundom ikke det, der
afviger fra Moral og Sandhed, men det, der afviger fra den blotte
Mode. Ilos Holberg derimod er den mest overgivne Lystighed
altid forenet med et dybt ethisk Alvor, hans moralske Sigte er klart
og sikkert, og, da den moraliserende Tendens i hans bedste
Arbeider ikke har lagt noget Raand paa hans Lune eller hans Fantasi,
er dette et stort Fortrin, der maa veie tungt i Vegtskaalen ved
en Sammenligning mellem ham og hans store Forbillede og
Rival.
Man vil sige, at Moralen ofte spiller en underordnet Kolle i
hans Komedier, eller at det ofte er smaa Ting, uvæsentlige eller
forholdsvis uskyldige Svagheder og Forkjertheder, mod hvilke
han fører Krig. Men disse smaa Ting danner tilsammen en stor;
disse smaa Svagheder repræsenterer tilsammen en stor
Grundsvaghed, den værste af alle, Moralens egentlige Arvefiende, som
det fremfor alt og til alle Tider gjælder at føre Krig mod. Naar
Holberg gjør Kandestøberiet, Jean de Franeeriet, Jeronimus’ernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
