Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Portrætter og Essays
kjærlighed, en dyb Afsky for alt Hykleri og Skinvæsen, alt blot
udenpaahængt Stas og Krain, Lærdomskram eller andet Kram,
en sterk Selvstændighedsaand, en afgjort Utilbøielighed til at
fornægte sin Natur eller «slaa sin Ryg i de Bugter, der udkræves
paa høie Steder», er de mest fremtrædende Drag i Billedet af
hans Personlighed. Denne usvigelige Sandhedskjærlighed er det,
som — i Forbindelse med hans rige Lune og skarpe
Iagttagelsesevne, udviklet ved Beiser og udbredt Læsning — har gjort ham
til en stor komisk-satirisk Digter, — en af de allerstørste i den
hele Verdensliteratur. Den samme usvigelige Sandhedskjærlighed,
det samme lyse, frigjorte og frigjørende Lune har ogsaa præget
hans historiske og filosofiske Skrifter, og giver ogsaa dem Værd
for vor Tid. Han er ikke dybsindig, har man sagt. Det kan saa
være; men han er sand, ærlig, oprigtig som Montaigne, hvem han
elskede for hans Oprigtigheds Skyld; han foragtede at synes mer,
end han var, ved at gaa paa Stylter, og hvad der gjaldt og
gjælder som Dybsindighed, er, som vi ved, ofte intet andet end
Stylte-gjængeri paa filosofiske Kunstord og transcendentalske
Talemaader.
Naar vi følger Holberg paa hans Livsbane, — naar vi ser,
hvorledes han allerede tidlig stiller sig en reformatorisk Opgave
og siden gjennem et langt Liv arbeider for denne Opgaves
Gjennemførelse, — uafbrudt, ensom, under allehaande Miskjendelser,
hadet og endog overseet af Samtidens Pedanter, der betragtede
det som en Skam for den lærde Mand, at en Professor gav sig
af med at skrive disse Bøger, af hvilke i Nutidens Øine en Linje
har mere Værd end alle Pedanternes Lærdoms-Magaziner
tilsammen, — vidende med sig selv, at han kunde vinde almindelig
Anerkjendelse for et billigt Kjøb ved at følge Strømmen og rette sig efter
den raadende Smag, — alligevel fortsættende urokkelig, utrættelig sit
Arbeide med at indføre en ny Smag, for hvilket han aldrig kunde
vente at opnaa nogen ublandet Bos af Samtiden — faar vi et
Indtryk af noget mere end af en stor Digter, en stor Forfatter, vi
faar et Indtryk af en stor Personlighed.
Holberg satte som Motto i sit Segl Ordet «Bestandighed». Og
faa har vist sig mere bestandige end han. Faa har levet mere
udelukkende for et stort aandeligt Kald. Faa har i samme Grad
som han modstaaet enhver Fristelse til at afvige fra den ved et
saadant Kald anviste Vei.
«Hvis jeg ikke,» siger han i en af sine Epistler, «havde havt
mere min Pligt end min egen Bolighed og en almindelig Yndest
for Øyne, havde jeg heller slaaet mig til Ørkesløshed end til
Ar-bej’de, eller i det mindste heller paataget mig behageligt end
nyttigt Arbeyde. Jeg havde istæden for at skrive moralske Bøger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
